Syn af bil i Danmark

Syn af bil er den lovpligtige kontrol, der sikrer, at køretøjer på danske veje lever op til gældende sikkerhedskrav og miljøstandarder. Alle registrerede personbiler i Danmark skal igennem periodisk syn hos en godkendt synshal. Fristen for første syn er 4 år efter registreringsdatoen, og herefter skal bilen synes hvert 2. år.

Du kan se din bils synsstatus, seneste synsdato og næste synsfrist ved at slå nummerpladen op i vores nummerpladeopslag. Oplysningerne stammer direkte fra Motorregistret og opdateres løbende.

Hvad er bilsyn?

Bilsyn er en teknisk gennemgang af dit køretøj, udført af en godkendt synsvirksomhed. Formålet er at kontrollere, om bilen opfylder de krav, der stilles i Færdselsloven og i EU's direktiver for køretøjssyn. Synet dækker alt fra bremser og styretøj til udstødning, lygter og bærende konstruktioner.

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med de godkendte synshaller og fastsætter reglerne for, hvad der skal kontrolleres. Synsvirksomhederne er private, men opererer under en offentlig godkendelse. Det betyder, at du frit kan vælge, hvilken synshal du bruger.

Der findes flere typer syn, og det er ikke kun det periodiske syn, du kan støde på.

Periodisk syn

Det periodiske syn er det almindelige, lovpligtige syn, som alle personbiler skal igennem med faste intervaller. Bilen bliver indkaldt automatisk via Digital Post, og du har selv ansvaret for at booke en tid hos en synshal inden fristen. Langt de fleste bilejere i Danmark kender dette syn, da det er det mest almindelige.

Omsyn

Hvis bilen ikke består det periodiske syn, får du en frist til at udbedre fejlene og fremstille bilen til omsyn. Ved et omsyn tjekker synshallen kun de punkter, der førte til afvisningen. Prisen for omsyn er derfor lavere end for et fuldt syn. Du skal typisk fremstille bilen til omsyn inden for 33 hverdage efter det oprindelige syn.

Toldsyn

Toldsyn udføres, når en bil importeres fra udlandet og skal registreres i Danmark for første gang. Her kontrolleres det, at køretøjet opfylder danske og EU-krav. Toldsyn er jo relevant for alle, der overvejer at købe en bil i Tyskland, Sverige eller et andet EU-land. Hvis du køber brugt bil fra udlandet, kan du med fordel tjekke bilen grundigt før køb for at undgå ubehagelige overraskelser ved toldsynet.

Registreringssyn

Registreringssyn bruges, når en bil skal have nye nummerplader eller omregistreres efter at have været afmeldt. Bilen gennemgår en kontrol svarende til det periodiske syn, men med fokus på identifikation. Synshallen verificerer stelnummeret og kontrollerer, at bilen matcher de registrerede data i Motorregistret.

Hvornår skal din bil til syn?

Tidspunktet for dit næste syn afhænger af, hvornår bilen blev registreret første gang, og hvilken type køretøj det drejer sig om. For almindelige personbiler gælder et fast mønster, som de fleste kender som 4-2-2-2-reglen.

Den går ud på, at en ny bil først skal synes 4 år efter første registrering. Herefter hvert 2. år. Så en bil registreret i marts 2022 skal til første syn senest i marts 2026, næste gang i marts 2028 og så videre.

Men ikke alle køretøjer følger samme mønster. Varebiler, campingvogne, motorcykler og påhængskøretøjer har andre intervaller.

Du kan altid tjekke den præcise synsdato for et konkret køretøj ved at lave et nummerpladeopslag. Her ser du både seneste synsdato, synsresultat og hvornår næste syn skal finde sted.

Færdselsstyrelsen sender en påmindelse via Digital Post ca. 8 uger inden synfristen udløber. Men ansvaret er dit. Får du ikke Digital Post, eller overser du beskeden, ændrer det ikke på fristen.

Det er en udbredt misforståelse, at synsterminen nulstilles, hvis du tager bilen til syn før tid. Det gør den ikke. Syner du bilen 3 måneder før fristens udløb, rykker næste synsfrist ikke 3 måneder frem. Den beregnes stadig ud fra den oprindelige registreringsdato. Så der er ingen fordel ved at synes for tidligt, ud over den tryghed det giver at vide, at bilen er i orden.

Hvornår på året kan du booke syn?

Du kan tidligst booke syn 1 måned før synsfristens udløb. Booking sker direkte hos den synshal, du vælger. De fleste synshaller har onlinebooking, og ventetiden er sjældent mere end et par dage i de større byer. I landområder og i perioder med mange synsterminer (typisk forår og efterår) kan ventetiden dog være længere, så det kan betale sig at booke i god tid.

Hvad tjekkes ved et syn?

Et periodisk syn er en systematisk gennemgang af bilens tekniske tilstand. Synsinspektøren følger en fast tjekliste, som Færdselsstyrelsen har defineret. Listen dækker over 100 kontrolpunkter fordelt på flere hovedområder.

Her er de vigtigste ting, synsinspektøren kigger på.

Bremser

Bremserne er det mest kritiske punkt ved ethvert syn. Inspektøren tester bremsekraften på en bremseprøvestand, hvor bilen køres op på ruller, der måler kraften på hvert enkelt hjul. Der kontrolleres for jævn bremsevirkning, at håndbremsen holder, og at bremseskiver og -klodser ikke er nedslidte under grænseværdierne. Ulige bremsevirkning mellem højre og venstre side er en af de hyppigste fejl ved syn.

For bremser gælder det altså, at selv en lille forskel i bremsekraft kan betyde, at bilen ikke består.

Lygter og reflekser

Alle lygter kontrolleres: forlygter, baglygter, blinklys, bremselys, nummerpladbelysning og tågelygter. Inspektøren tjekker både funktion og indstilling. Forlygterne skal være korrekt justeret, så de ikke blænder modkørende. En sprængt pære i et blinklys eller et bremselys fører til en anmærkning eller direkte afvisning, afhængigt af om fejlen vurderes som trafikfarlig.

Udstødning og miljø

Biler med benzinmotor får målt CO-indholdet i udstødningen. Dieselbiler får målt røgtætheden (opacitet). Grænseværdierne afhænger af bilens alder og euronorm. En bil med euronorm 5 eller 6 har lavere tilladte grænseværdier end en ældre euro 3-bil. Katalysatoren kontrolleres visuelt, og OBD-systemet (On-Board Diagnostics) aflæses for fejlkoder. Lyser motorlampen, vil det i mange tilfælde give en anmærkning.

Styretøj og ophæng

Styretøjet kontrolleres for slør, og alle komponenter i ophænget inspiceres for slitage og beskadigelser. Det gælder bærenarme, stabilisatorstag, støddæmpere, styreleder og kugleled. En bil med nedslidt ophæng kan virke helt normal at køre i til daglig, men ved et syn afslører selv mindre slitage sig hurtigt.

Så selvom bilen kører fint, kan der godt gemme sig fejl, som kun en løftet inspektion afslører.

Chassis og undervogn

Bilen løftes op, og inspektøren gennemgår undervognen for rust, revner og beskadigelser i de bærende konstruktioner. Tæring i chassiset er en af de alvorligste fejl, fordi det kan kompromittere bilens sikkerhed ved en kollision. Ældre biler, som har kørt meget på saltede vinterveje, er mest udsatte. Bor du i Vestjylland eller andre områder med høj luftfugtighed, er det ekstra relevant at holde øje med rustangreb på undervognen.

Dæk og fælge

Dækkene kontrolleres for mønsterdybde, alder, beskadigelser og korrekt dimensioner. Minimumskravet til mønsterdybde er 1,6 mm, men ved syn kan inspektøren afvise dæk, der er tæt på grænsen, hvis de viser tegn på ujævn slitage eller beskadigelser. Fælgene skal være uden revner og deformationer. Dæk af forskellig størrelse på samme aksel giver en fejl.

Seleautomater og airbags

Alle seleautomater skal fungere korrekt og rulle frit ud og ind. Airbag-systemet kontrolleres via instrumentpanelet. Lyser airbag-lampen, registreres det som en fejl. Inspektøren kontrollerer også, at sikkerhedsselerne ikke er beskadigede eller har synlige tegn på slitage i det bærende stof.

Ruder og vinduesviskere

Forruden må ikke have stenslag eller revner i førerens synsfelt. Vinduesviskerne skal fungere og efterlade en ren rude. Sprinklervæsken kontrolleres. En revne i forruden, der strækker sig ind i det felt, føreren kigger igennem, fører til afvisning. Små stenslag uden for synsfeltet registreres typisk som en anmærkning uden konsekvens for godkendelsen.

Identifikation

Stelnummeret kontrolleres og sammenholdes med registreringsattesten. Nummerplader skal være læselige, korrekt fastgjort og uden beskadigelser, der gør dem svære at aflæse. Vil du vide mere om, hvad stelnummeret afslører om din bil, kan du læse vores guide til stelnummertjek.

Hvad koster syn af en bil?

Prisen for et periodisk syn af en personbil ligger typisk mellem 400 og 700 kr. Det præcise beløb afhænger af synshallen og af, hvor i landet du bor. Priserne er nemlig ikke fastsat af staten, men bestemmes af de private synsvirksomheder.

Her er et overblik over de typiske priser:

Det kan betale sig at sammenligne priser mellem synshaller i dit område. De store kæder som Applus+ og FDM Bilsyn har ensartede priser på tværs af deres lokationer, mens mindre, uafhængige synshaller kan være både billigere og dyrere.

Selve synsprisen er kun en del af den samlede udgift. Finder synshallen fejl, som skal udbedres, kommer reparationsomkostningerne oven i. Og her er spændet enormt, fra en ny pære til 50 kr. til en ny katalysator til 5.000-10.000 kr. Det kan derfor være klogt at få et mekaniker-eftersyn, inden du tager bilen til syn, så du undgår overraskelser og sparer et omsyn.

Nogle synshaller tilbyder pakkepriser, hvor et syn og et forudgående tjek er samlet i én pris. Det kan give en besparelse sammenlignet med at betale for syn og værkstedsbesøg hver for sig. Men undersøg altid, hvad pakken præcist indeholder, og om værkstedet er uafhængigt af synshallen. Synsinspektøren må nemlig ikke selv udføre reparationer på biler, som vedkommende også syner. Den adskillelse er fastsat i loven for at undgå interessekonflikter.

Hvor finder du en godkendt synshal?

Færdselsstyrelsen har en liste over alle godkendte synshaller på deres hjemmeside. Du kan søge efter postnummer og finde de nærmeste muligheder. De fleste synshaller tilbyder onlinebooking, og mange har åbent alle hverdage samt lørdag formiddag. Vær opmærksom på, at nogle synshaller kræver tidsbestilling, mens andre også tager imod kunder uden forudgående aftale, hvis der er ledig kapacitet.

Sådan læser du en synsrapport

Efter hvert syn modtager du en synsrapport. Den indeholder resultatet af alle kontrolpunkter og giver dig et klart billede af bilens tekniske tilstand. Rapporten kan virke teknisk ved første øjekast, men den er egentlig ret overskuelig, når du kender opbygningen.

Synsresultatet falder i en af fire kategorier:

• Godkendt (G): Bilen består syn uden anmærkninger. Alt er i orden, og du kan køre videre.
• Godkendt med anmærkninger (GA): Bilen består, men der er bemærkninger om mindre forhold, som du bør tage dig af inden næste syn. Det kan være begyndende rust eller en mindre olielækage.
• Ikke godkendt (IG): Bilen har fejl, der skal udbedres, før den kan godkendes. Du får en frist til omsyn.
• Trafikfarlig (TF): Bilen har så alvorlige fejl, at den ikke må køre på offentlig vej. Bilen skal transporteres til et værksted (på en trailer eller med en bjærgningsvogn) og derefter fremstilles til omsyn.

Hvad betyder anmærkningskoderne?

Hver anmærkning i synsrapporten har en kode, der refererer til et specifikt kontrolpunkt. Koderne er bygget op hierarkisk: hovedgruppe, undergruppe og specifikt punkt. For eksempel refererer kode 5.1.1 til bremsesystemet, nærmere bestemt bremseskivernes tilstand.

Sammen med koden er der en kort beskrivelse af fejlen og en alvorlighedsgrad. Alvorlighedsgraden afgør, om bilen kan godkendes med anmærkning, eller om den skal til omsyn.

Tre niveauer bruges:

1. Bagatel (B): Mindre fejl, der ikke påvirker sikkerheden. Bilen godkendes, men du får besked om at udbedre forholdet.
2. Fejl (F): Fejl, der kræver reparation. Bilen godkendes ikke og skal til omsyn.
3. Kritisk fejl (K): Alvorlige fejl, der gør bilen trafikfarlig. Bilen må ikke køre fra synshallen.

Synsrapporten gemmes digitalt og kan ses via Motorregistret. Du kan altid hente den frem igen, hvis du har brug for at se, hvilke anmærkninger bilen fik ved et tidligere syn. Det er jo også nyttigt, hvis du overvejer at købe en brugt bil og gerne vil se bilens synshistorik.

Hvad sker der, hvis bilen ikke består syn?

Når en bil ikke består syn, får du en frist til at få fejlene udbedret og fremstille bilen til omsyn. Fristen er normalt 33 hverdage fra datoen for det ikke-godkendte syn. Inden for den frist skal du både reparere fejlene og booke et nyt omsyn.

Omsyn i praksis

Ved et omsyn kontrollerer inspektøren kun de punkter, der førte til afvisningen. Du behøver ikke nødvendigvis tage bilen til den samme synshal, der udførte det oprindelige syn. Enhver godkendt synsvirksomhed kan udføre omsynet, så længe du medbringer den originale synsrapport.

Består bilen heller ikke omsynet, får du en ny frist. Men det koster et nyt omsynsgebyr hver gang. Flere mislykkede omsyn i træk signalerer, at bilen har vedligeholdelsesmæssige problemer, der kræver professionel opmærksomhed hos et autoriseret værksted.

Konsekvenser ved overskridelse af fristen

Overskrider du fristen for syn eller omsyn, risikerer du flere konsekvenser:

• En bøde på 1.000 kr. for at køre i en bil uden gyldigt syn
• Bilen kan blive afmeldt af Motorstyrelsen, hvis fristen overskrides markant
• Din forsikring dækker muligvis ikke ved uheld, hvis bilen mangler gyldigt syn
• Ved politikontrol kan bilen tilbageholdes på stedet

Konsekvenserne er altså alvorlige nok til, at det aldrig kan svare sig at udskyde et syn. Selv hvis du ved, at bilen har problemer, er det bedre at tage den til syn, få en rapport over fejlene og så arbejde på at udbedre dem inden for omsynsfristen.

Trafikfarlige biler

Vurderes bilen som trafikfarlig ved syn, må du ikke køre den hjem. Den skal transporteres på en trailer eller med en bjærgningsvogn. Det lyder drastisk, men det sker reelt kun i tilfælde, hvor der er akut fare for føreren eller andre trafikanter. Typiske eksempler er gennemtæret chassis, helt nedslidte bremser eller alvorlige skader på styretøjet.

Får du en trafikfarlig-vurdering, bør du overveje, om reparationsomkostningerne overhovedet står mål med bilens værdi. Ældre biler med udbredte rustskader kan hurtigt koste mere at reparere, end de er værd.

Tjek synsstatus med nummerpladeopslag

Du kan til enhver tid tjekke en bils synsstatus ved at lave et gratis nummerpladeopslag her på siden. Indtast bare nummerpladen, og du får med det samme oplysninger om:

• Dato for seneste syn og synsresultat
• Frist for næste periodiske syn
• Eventuelle anmærkninger fra seneste syn
• Bilens tekniske data, herunder euronorm og CO2-udledning
• Kilometertal registreret ved syn

Oplysningerne hentes fra Motorregistret og er de samme data, som synshallerne og Færdselsstyrelsen bruger. Det er især nyttigt, hvis du overvejer at købe en brugt bil. Synshistorikken giver dig nemlig et godt indblik i, hvordan bilen er blevet vedligeholdt, og om der har været tilbagevendende problemer.

En bil, der gentagne gange får anmærkninger for de samme fejl, kan tyde på, at ejeren kun udbedrer det absolutte minimum for at bestå syn. Og det er et advarselstegn.

Regler for bilsyn i Danmark

Reglerne for syn af bil er fastsat i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, som udstedes af Færdselsstyrelsen under Transportministeriet. Danmark følger EU-direktivet om periodisk teknisk kontrol (2014/45/EU), som sætter minimumskrav for synets omfang og hyppighed i alle medlemslande.

De danske regler er på flere punkter strengere end EU's minimumskrav. For eksempel stiller Danmark højere krav til kontrollen af rustskader i bærende konstruktioner, og bremsekravene er mere detaljerede end i direktivet.

Hvem må udføre syn?

Kun virksomheder med en godkendelse fra Færdselsstyrelsen må udføre syn. Godkendelsen kræver, at virksomheden har det rette udstyr, uddannet personale og følger Færdselsstyrelsens procedurer. Inspektørerne skal have bestået en særlig uddannelse og bestå løbende kompetencevurderinger. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synshallerne og kan inddrage godkendelsen, hvis reglerne ikke overholdes.

Kan du klage over et synsresultat?

Ja. Er du uenig i en afgørelse ved syn, kan du klage til Færdselsstyrelsen. Klagen skal indgives inden 4 uger efter synet. Du kan også vælge at tage bilen til en anden synshal og få et nyt syn, men det koster et fuldt synsgebyr. I praksis vælger de fleste at udbedre de påpegede fejl og tage bilen til omsyn frem for at klage.

Særlige regler for elbiler og hybridbiler

Elbiler og hybridbiler følger de samme synsintervaller som konventionelle personbiler. Ved synet kontrolleres det elektriske system, herunder højspændingskabler og isoleringen af batteripakken. Udstødningsmålingen bortfalder for rene elbiler, men hybridbiler med forbrændingsmotor skal stadig have målt emissioner, når motoren kører. Regenerativ bremsning testes ikke separat, men det samlede bremsesystem skal opfylde de samme krav som for enhver anden bil.

Regler for importerede biler

Importerer du en bil fra udlandet, skal den igennem et toldsyn, før den kan registreres i Danmark. Ved toldsynet kontrolleres det, at bilen opfylder danske krav til lygter, reflekser, hastighedsmåler og sikkerhedsudstyr. Biler fra EU-lande er typisk nemmere at importere end biler fra lande uden for EU, da mange krav allerede er harmoniserede. Men der kan stadig være afvigelser, for eksempel ved biler, der oprindeligt er produceret til det amerikanske marked med afvigende lygteføring.

Forbered din bil til syn

Du kan selv gøre en del for at øge chancen for, at bilen består syn første gang. Det sparer dig for et omsynsgebyr og den tid, det tager at reparere og genfremlægge bilen.

Her er en tjekliste, du kan gennemgå selv inden syn:

1. Tjek alle lygter: Start bilen og gå rundt om den. Bed en hjælper om at træde på bremsen og aktivere blinklys. En sprængt pære er den hyppigste og billigste fejl at udbedre.
2. Kontrollér dækkene: Mål mønsterdybden med en dybdemåler eller en 20-krone (stik den ned i mønsteret, og kan du se hele yderkanten, er dækket tæt på grænsen). Se efter revner, buler og ujævn slitage.
3. Test vinduesviskerne: Skift viskerblade, hvis de smører eller efterlader striber. Fyld sprinklervæske på.
4. Tjek forruden: Har du stenslag i førerens synsfelt, bør du få det repareret inden syn. De fleste forsikringer dækker stenslagsreparation uden selvrisiko.
5. Se efter advarselslys: Start bilen og vent til alle lamper slukker. Lyser motorlampen, airbag-lampen eller ABS-lampen, skal fejlen diagnosticeres og udbedres.
6. Lyt til bremserne: Skærende eller skrabende lyde tyder på nedslidte bremseklodser. Vibrationer i rattet ved bremsning kan betyde skæve bremseskiver.
7. Undersøg under bilen: Kig under bilen efter olielækager, løse dele eller synlig rust i de bærende konstruktioner.
8. Tjek hornet: Det skal fungere. Mange glemmer det, men det er et kontrolpunkt ved syn.

Denne gennemgang tager 15-20 minutter og kan spare dig for både tid og penge. De fejl, der oftest fælder biler ved syn, er jo typisk de mest basale: pærer, dæk og vinduesviskere.

Typiske fejl ved bilsyn

Hvert år offentliggør Færdselsstyrelsen statistik over de hyppigste fejl ved syn i Danmark. Mønsteret er stabilt fra år til år, og de samme fejltyper dominerer listen.

De fem hyppigste fejl:

1. Lygtefejl: Defekte pærer, forkert indstillede forlygter eller manglende reflekser. Nemt og billigt at udbedre.
2. Bremsefejl: Ulige bremsevirkning, nedslidte klodser eller skiver, utætte bremseledninger. Kan være dyrt at reparere, men kritisk for sikkerheden.
3. Udstødningsfejl: For høje emissioner, defekt katalysator, utæt udstødningssystem. Oftere et problem på ældre biler.
4. Ophæng og styretøj: Slidte bøsninger, defekte kugleled, nedslidt stabilisatorstag. Almindeligt på biler med højt kilometertal.
5. Rust i bærende dele: Gennemtæring i chassisramme, forskærme eller bærenarme. Mest udbredt i kystområder og på biler over 10 år.

Biler med høje kilometertal har flere fejl end biler med lavt kilometertal. Det giver sig selv. Men alder spiller en endnu større rolle end kilometerstand, fordi rust, gummiforvitring og komponentaldring sker uafhængigt af, hvor meget bilen kører. En 12 år gammel bil med 80.000 km kan sagtens have flere synsfejl end en 5 år gammel bil med 150.000 km.

Geografisk er der også forskelle. Biler i kystområder, hvor saltvand og høj luftfugtighed accelererer korrosion, har statistisk flere rustanmærkninger end biler, der primært har kørt i indlandet. Det er en af grundene til, at det er klogt at tjekke en brugt bils registreringsadresse, når du vurderer risikoen for rustskader.

Synshistorik og brugtbilkøb

Synshistorikken er et af de mest værdifulde værktøjer, når du skal vurdere en brugt bils tilstand. Hver gang bilen har været til syn, registreres resultatet og alle anmærkninger i Motorregistret. Den historik kan du hente frem via et nummerpladeopslag.

Kig efter mønstre i synshistorikken. En bil, der gentagne gange får anmærkninger for rust, har sandsynligvis et undervognsproblem, der kun bliver værre med tiden. En bil, der konsekvent får godkendt uden anmærkninger, tyder på en ejer, der holder bilen i god stand.

Sammenlign også kilometertallet registreret ved hvert syn. Kilometertallet skal stige proportionalt mellem synstidspunkterne. Et pludseligt fald i kilometertal mellem to syn er et klassisk tegn på kilometerfusk. Så synsrapporten er ikke bare en sundhedsattest for bilen, den er også et redskab til at afsløre manipulation.

Overvejer du at købe en brugt bil, giver det god mening at kombinere synshistorikken med et samlet tjek af bilen før køb, hvor du også undersøger ejerskifter, restgæld og forsikringsstatus.

Vær også opmærksom på, hvor lang tid der gik mellem et ikke-godkendt syn og det efterfølgende omsyn. Hvis en bil fik afvisning i januar og først bestod omsyn i maj, kan det betyde, at ejeren havde svært ved at finansiere reparationerne, eller at bilen stod stille i en længere periode. Begge dele er relevante informationer for en potentiel køber.

Ofte stillede spørgsmål om syn af bil

Hvornår skal bilen senest være synet?

En ny personbil skal til første syn senest 4 år efter første registreringsdato. Herefter hvert 2. år. Du kan se den præcise frist på din seneste synsrapport eller ved at slå nummerpladen op i Motorregistret. Fristen er en fast dato, og du skal have gennemført synet inden denne dato. Kører du over fristen, risikerer du en bøde på 1.000 kr., og ved længere overskridelser kan bilen blive afmeldt.

Hvad koster et syn af en bil?

Et periodisk syn koster typisk mellem 400 og 700 kr. for en personbil. Prisen afhænger af synshallen. Omsyn koster mellem 200 og 400 kr. Priserne er ikke regulerede af staten, så det kan betale sig at sammenligne mellem synshaller i dit område. Selve synsprisen inkluderer ikke eventuelle reparationsomkostninger, som kan variere fra under 100 kr. for en ny pære til flere tusinde kroner for større mekaniske fejl.

Hvor lang tid må man gå over syn?

Du må ikke køre i bilen, hvis synsdatoen er overskredet. Der er ingen grace-periode. Fra den dag fristen udløber, er bilen teknisk set ikke lovlig at køre i, og du risikerer bøde og tilbageholdelse ved politikontrol. Din forsikring kan også nægte at dække skader, der sker, mens bilen mangler gyldigt syn. Har du opdaget, at fristen er overskredet, bør du booke syn hurtigst muligt og undlade at køre i bilen indtil da.

Hvornår skal en bil kun synes hvert 8. år?

Der er ingen almindelige personbiler i Danmark, der kun skal synes hvert 8. år. Personbiler følger mønsteret: første syn efter 4 år, derefter hvert 2. år. Misforståelsen opstår muligvis, fordi nye biler har en relativt lang periode (4 år) inden første syn, og fordi veteranbiler med historiske nummerplader er helt fritaget for periodisk syn. Men ingen kategori af køretøjer har et 8-årigt synsinterval.

Kan jeg selv vælge synshal?

Ja. Du kan frit vælge mellem alle godkendte synshaller i Danmark. Du er ikke bundet til en bestemt hal eller et bestemt geografisk område. Det gælder både for periodisk syn, omsyn, toldsyn og registreringssyn. Mange bilejere vælger den nærmeste eller billigste, men du kan også tage bilen til syn i en anden by, hvis det passer bedre.

Hvad skal jeg medbringe til syn?

Du skal medbringe bilens registreringsattest (del 1). De fleste synshaller kan slå bilen op digitalt, men det er en god idé at have registreringsattesten med alligevel. Bilen skal være ren nok til, at inspektøren kan vurdere den tekniske tilstand, herunder undervognen. En bil dækket i mudder eller sne kan blive afvist, før synet overhovedet begynder.

Hvor lang tid tager et syn?

Et periodisk syn tager typisk 20-30 minutter. Ventetiden afhænger af, om du har booket tid, og hvor travlt synshallen har. Med tidsbestilling er den samlede tid på synshallen sjældent mere end 45 minutter. Et omsyn er hurtigere, da kun de fejlede kontrolpunkter gennemgås.

Hvad er forskellen på syn og serviceeftersyn?

Et syn er en lovpligtig teknisk kontrol udført af en godkendt synsinspektør. Et serviceeftersyn er en frivillig vedligeholdelsesgennemgang udført af et værksted. Synet fokuserer på sikkerhed og miljø, mens servicen fokuserer på at holde bilen kørende og forebygge slid. De to ting supplerer hinanden. En bil, der får regelmæssig service, har færre fejl ved syn. Men et bestået syn er ikke det samme som en veldrevet bil. Synet kontrollerer minimumsstandarden, ikke den optimale tilstand.

Gælder synsgodkendelse i hele EU?

En dansk synsgodkendelse gælder som dokumentation i andre EU-lande, men hvert land har sine egne synskrav og intervaller. Flytter du til et andet EU-land, skal bilen registreres og synes efter det pågældende lands regler. Skal du bare køre på ferie med bilen, er den danske synsgodkendelse tilstrækkelig, så længe den er gyldig.