Nummerpladetyper i Danmark

Danmark bruger et farvesystem til nummerplader, hvor farven afslører køretøjets type, registrering og afgiftsforhold. Hvide plader er til privatbiler, gule til erhverv, papegøjeplader til blandet brug, røde til leasing og eksport, grønne til diplomater og sorte til veteranbiler. Denne guide gennemgår samtlige nummerpladetyper, forklarer farvekoderne og viser, hvordan du aflæser en dansk nummerplade.

Kender du en bils nummerplade, kan du slå den op her og straks se køretøjets registreringsdata, synshistorik og forsikringsstatus. Men hvad fortæller selve pladen dig, allerede inden du laver et opslag? Faktisk ret meget. Farven, bogstaverne og formatet giver et hurtigt overblik over, om du har med en privatbil, en firmavogn, en diplomatbil eller et veterankøretøj at gøre.

Mange bilister kører rundt hver dag uden at tænke over, hvad farven på andre bilers nummerplader betyder. Men forskellen mellem en hvid og en gul plade har direkte konsekvenser for afgifter, forsikring og lovlig brug. Og når du køber brugt bil, er det væsentligt at vide, om pladen matcher det, sælgeren fortæller.

Oversigt over alle danske nummerpladetyper

Før vi dykker ned i de enkelte typer, giver vi her et samlet overblik. Tabellen viser alle nummerpladetyper, der bruges i Danmark pr. 2026.

Hver pladetype har sin egen logik, og den logik hænger sammen med dansk afgifts- og registreringslovgivning. Lad os gennemgå dem enkeltvis.

Hvide plader

Hvide nummerplader er den mest udbredte type i Danmark. Har du en privatbil, kører du med hvide plader. Det gælder også motorcykler, campingvogne og de fleste tilhængere registreret til privat brug.

Pladen er hvid med sort tekst og har den velkendte opbygning: to bogstaver, et mellemrum, to cifre, endnu et mellemrum og tre cifre. Eksempel: AB 12 345. Siden 2009 har alle nyudstedte plader den blå EU-stribe til venstre med DK og de tolv EU-stjerner.

Hvide plader signalerer, at køretøjet er registreret med fuld registreringsafgift. Det er den dyreste afgiftsmodel, men til gengæld må bilen bruges til alt: privatkørsel, ferie, pendling og lejlighedsvis transport af ting. Der er ingen begrænsninger på brugen.

En detalje, som mange overser: hvide plader på en varebil betyder, at ejeren har betalt fuld registreringsafgift i stedet for den lavere erhvervsafgift. Det ses af og til, når en privatperson køber en brugt varebil og omregistrerer den til privat brug. Prisen for den ekstra afgift kan være betydelig, men bilen må så bruges frit uden erhvervsbegrænsninger.

Hvide plader og forsikring

Forsikringspræmien for biler med hvide plader afhænger af mærke, model, årgang, ejerens alder og skadeshistorik. Hvide plader i sig selv påvirker ikke præmien direkte, men fordi de signalerer privat brug, falder bilen ind under standardkategorierne hos forsikringsselskaberne. Du kan tjekke din bilforsikring og sammenligne priser for at sikre, at du ikke betaler for meget.

Gule plader

Gule nummerplader bruges til erhvervskøretøjer. Varebiler, lastbiler, busser og køretøjer registreret udelukkende til erhvervsmæssig brug kører med gule plader. Den gule farve signalerer, at køretøjet enten er fritaget for registreringsafgift eller betaler en væsentligt reduceret sats.

Reglen er klar: et køretøj med gule plader må kun bruges til erhverv. Kører du privat i en gulpladebil, risikerer du en bøde på op til 5.000 kr. og et krav om efterbetaling af registreringsafgift. Motorstyrelsen gennemfører jævnligt kontroller, og de er gode til at spotte biler med gule plader parkeret ved privatadresser om aftenen.

Gule plader er attraktive for virksomheder, fordi erhvervskøretøjer er fritaget for den danske registreringsafgift, som ellers kan udgøre over 100% af bilens værdi. En varebil til 200.000 kr. med gule plader ville koste det dobbelte eller mere med hvide plader. Til gengæld er brugen begrænset til erhvervsrelaterede formål.

For en dybere gennemgang af regler og afgiftsforskelle kan du læse vores side om gule plader.

Hvornår giver gule plader mening?

Gule plader er den rigtige løsning, hvis bilen udelukkende bruges i virksomheden. Håndværkere, budfirmaer, flytteselskaber og servicevirksomheder er typiske brugere. Men bemærk, at bilen ikke må bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, medmindre den er registreret som papegøjeplade. Selv en enkelt privat tur kan udløse krav om fuld afgift.

Papegøjeplader

Papegøjeplader er et unikt dansk fænomen. Pladen er delt: øverste halvdel er hvid, nederste halvdel er gul. Navnet stammer fra de farverige papegøjer, og det er netop den todelte farve, der har givet pladen sit kaldenavn.

En papegøjeplade tillader, at en varebil bruges til både erhverv og privat kørsel. Ejeren betaler en tillægsafgift for privatbenyttelse oven i den almindelige erhvervsregistrering. Tillægsafgiften er en fast årlig sats, som afhænger af køretøjets vægt og brændstoftype.

Papegøjeplader er populære blandt selvstændige og små virksomheder, der bruger varebilen i hverdagen og ikke ønsker at eje to biler. Håndværkeren, der kører til byggepladsen om dagen og til fodboldtræning med ungerne om aftenen, har papegøjeplader.

Afgiften for papegøjeplader

Tillægsafgiften for privatbenyttelse betales kvartalsvis. Beløbet afhænger af køretøjets totalvægt. For en typisk varebil under 3 ton ligger den kvartalsvise afgift på ca. 2.000-3.000 kr. Det er markant billigere end fuld registreringsafgift, men dyrere end rene gule plader uden privatbrug.

Vær opmærksom på, at Motorstyrelsen betragter enhver privat brug som skattemæssig fordel, hvis virksomheden ejer bilen. Har du papegøjeplader på en firmabil, skal den private brug beskattes som personalegode. Det gælder uanset, om du faktisk bruger bilen privat eller ej. Alene det, at muligheden er der, udløser beskatning.

Røde plader

Røde nummerplader har rød baggrund med hvid tekst. De bruges til flere forskellige formål, og det skaber af og til forvirring.

Eksportplader

Røde eksportplader udstedes til køretøjer, der skal føres ud af Danmark. Pladen er midlertidig og gælder typisk i 7 til 21 dage. Bruges ofte ved bilhandel, når en udenlandsk køber henter en bil i Danmark og skal køre den hjem.

Leasingplader

Leasingselskaber bruger røde plader til kortvarigt udlejede køretøjer. Denne type registrering giver mulighed for en anderledes afgiftsberegning, der er tilpasset leasingperioden frem for køretøjets fulde levetid. Det gør det billigere at lease en dyr bil i en kort periode.

Midlertidige plader

Visse midlertidige registreringer bruger også røde plader. Det gælder køretøjer under import, biler der afventer endelig registrering, og køretøjer med særlige dispensationer. Perioden er altid begrænset, og pladen har en udløbsdato påtrykt.

Møder du en bil med røde plader på vejen, er det altså enten en eksportbil, en leasingbil eller et køretøj under midlertidig registrering. Fælles for dem er, at pladen er tidsbegrænset og ikke permanent.

Grønne plader (diplomatplader)

Grønne nummerplader er forbeholdt diplomater og internationale organisationer. Pladen har grøn baggrund med hvid tekst og bogstaverne CD (Corps Diplomatique) efterfulgt af et nummer.

Nummersystemet afslører, hvilken ambassade eller organisation bilen tilhører. De første cifre er en landekode, der identificerer det pågældende land. Resten er et løbenummer. Eksempelvis har den amerikanske ambassade ét nummersæt, den tyske ambassade et andet.

Diplomatisk immunitet og plader

Diplomater med grønne plader nyder visse privilegier. De er fritaget for registreringsafgift og vægtafgift. Og de har diplomatisk immunitet, som i trafiksammenhæng betyder, at de ikke kan få fartbøder eller parkeringsbøder tvangsinddrevet. Dog er de stadig underlagt færdselsloven, og gentagne overtrædelser kan føre til, at Udenrigsministeriet kontakter ambassaden.

Ikke alle med tilknytning til en ambassade får grønne plader. Kun akkrediterede diplomater og deres familiemedlemmer er berettigede. Administrativt personale og lokalt ansatte kører med almindelige danske plader.

Sorte plader (veteranplader)

Sorte nummerplader med hvid tekst er veteranplader. De er forbeholdt køretøjer, der er mindst 35 år gamle og har en historisk originalitet, som gør dem bevaringsværdige.

Veteranplader er ikke bare et æstetisk valg. De giver adgang til en væsentligt lavere afgift. Køretøjer med sorte plader betaler kun en kvart af den normale vægtafgift. Til gengæld er der begrænsninger: bilen må højst køre 5.000 km om året og må ikke bruges som daglig transportmiddel.

Krav til veteranplader

For at få sorte plader skal køretøjet være mindst 35 år gammelt. Det behøver ikke være i original stand, men det skal fremstå som et historisk køretøj. Motorstyrelsen vurderer hvert tilfælde individuelt, og biler der er kraftigt ombyggede til moderne brug, kan blive afvist.

Mange veteranbilejere bruger sorte plader til biler, de kun kører til træf, udstillinger og søndagsture. Bilen står det meste af året i garagen og kommer frem, når vejret er godt. Det passer fint med kilometergrænsen på 5.000 km årligt.

De sorte plader ligner historiske nummerplader fra før 1976, og det er en del af charmen. De giver veteranbilen et autentisk udseende, der matcher dens alder. Vil du vide mere om en specifik veteranbil, kan du bruge vores stelnummer tjek til at hente tekniske data og synshistorik.

Blå EU-stribe

Siden Danmark indførte den blå EU-stribe i 2009, har alle nyregistrerede køretøjer en blå stribe til venstre på nummerpladen. Striben viser EU-flaget med de tolv stjerner, bogstaverne DK og fungerer som en visuel markør for, at bilen er registreret i et EU-land.

EU-striben er ikke en selvstændig pladetype. Den er et tillæg, der kombineres med den øvrige pladefarve. Hvide plader med EU-stribe, gule plader med EU-stribe, papegøjeplader med EU-stribe. Alle nye plader har den.

Ældre biler, der stadig kører med plader uden EU-stribe, behøver ikke skifte. Pladen er gyldig, så længe bilen er registreret. Men ved genregistrering eller pladeskift udstedes automatisk nye plader med striben.

For bilister, der rejser i Europa, har EU-striben en praktisk fordel. Den erstatter det traditionelle DK-klistermærke bag på bilen. Med EU-striben behøver du ikke et separat landeklistermærke, når du kører i andre EU-lande. Kører du i lande uden for EU, kan det stadig være nødvendigt med et mærke, alt efter det pågældende lands regler.

I vores guide til udenlandske nummerplader kan du se, hvordan andre landes EU-striber ser ud, og hvad kendingsbogstaverne betyder.

Prøveskilte

Prøveskilte er midlertidige nummerplader, der bruges til at køre i uregistrerede køretøjer. De er hvide med rød kant og har et særligt nummersystem. Prøveskilte udstedes af Motorstyrelsen og koster en dagspris.

Hvornår bruger man prøveskilte?

Prøveskilte er relevante i flere situationer. Bilforhandlere bruger dem til prøvekørsler med uregistrerede biler. Mekanikere bruger dem, når en bil skal køres til syn uden at være registreret. Og privatpersoner kan låne prøveskilte, når de skal transportere en nyindkøbt bil, der endnu ikke er omregistreret.

Der findes to typer prøveskilte. Faste prøveskilte udstedes til virksomheder i bilbranchen og gælder i en længere periode. Løse prøveskilte kan lejes af privatpersoner og virksomheder til enkeltstående ture og gælder typisk for en dag ad gangen.

Regler for prøveskilte

Et køretøj med prøveskilte skal stadig opfylde færdselslovens krav. Det betyder, at bilen skal være i forsvarlig stand, og føreren skal have gyldigt kørekort. Prøveskiltet dækker ansvarsforsikringen, men ikke kaskoforsikring. Sker der skade på bilen under kørsel med prøveskilte, er det førerens eget ansvar.

Prøveskilte må ikke bruges til daglig kørsel. De er udelukkende til prøvekørsel, transport til og fra syn, og lignende midlertidige formål. Misbrug af prøveskilte straffes med bøde.

Militære plader

Forsvarets køretøjer kører med særlige militære nummerplader. De har sort baggrund med hvid tekst og et format, der adskiller sig fra civile plader. Militære plader begynder typisk med bogstaverne FV (Forsvaret) efterfulgt af cifre.

Militære køretøjer er fritaget for registreringsafgift, vægtafgift og forsikringspligt hos private selskaber. Forsvaret er selvforsikrende, hvilket betyder, at staten dækker eventuelle skader.

Du møder sjældent militære plader i hverdagens trafik, medmindre du bor nær en kaserne eller militærbase. Køretøjerne bruges primært til transport af personel og materiel og holder sig for det meste på militære områder eller på vej mellem dem.

Ønskenummerplader

Ønskenummerplader giver dig mulighed for at vælge din egen bogstav- og talkombination. I stedet for det tilfældigt tildelte AB 12 345 kan du få f.eks. dit navn, initialer eller et kreativt ord på pladen.

Hvad koster en ønskenummerplade?

En ønskenummerplade koster 8.100 kr. inkl. moms. Prisen dækker ét sæt plader. Det er en engangsbetaling oven i den normale registrering. Beløbet er det samme uanset, hvilken kombination du vælger.

Regler for ønskenummerplader

Du kan vælge op til syv tegn. Kombinationen må ikke ligne eksisterende standardserier, og Motorstyrelsen forbeholder sig retten til at afvise kombinationer, der er stødende, vildledende eller kan forveksles med myndighedsplader.

Ønskenummerplader er personlige. De tilhører ejeren, ikke bilen. Sælger du bilen, beholder du pladen og kan flytte den til din næste bil. Det adskiller sig fra almindelige plader, der følger køretøjet ved salg.

Der er en vis ventetid på ønskenummerplader. Motorstyrelsen producerer dem på bestilling, og leveringstiden er typisk 2-4 uger. I mellemtiden kører du med midlertidige standardplader.

Sådan er danske nummerplader opbygget

Danske nummerplader følger et standardformat med to bogstaver og fem cifre. Men der er mere i systemet, end de fleste ved.

Bogstav- og talkombinationer

Det nuværende system bruger to bogstaver (AA-ZZ) efterfulgt af fem cifre (10 000-99 999). Det giver et teoretisk maksimum på ca. 58 millioner unikke kombinationer, og det er rigeligt til det danske bilmarked i mange år frem.

Bogstaverne tildeles i serier. Når alle kombinationer med f.eks. AA er opbrugt (fra AA 10 000 til AA 99 999), går systemet videre til AB, derefter AC og så videre. Visse bogstavkombinationer springes over. Motorstyrelsen undgår kombinationer, der ligner bandeord eller kan opfattes som stødende.

Bogstaverne fortæller altså ikke noget om køretøjets hjemsted, som det gør i mange andre lande. En bil med AA-plader kan lige så vel være registreret i Aalborg som i København. Det danske system er rent sekventielt.

Pladeformater for forskellige køretøjer

Ikke alle nummerplader har samme fysiske format. Personbiler bruger standardplader med en bredde på 520 mm og en højde på 110 mm. Motorcykler har en mindre plade på 245 x 150 mm. Knallerter har en endnu mindre plade.

Semitrailere og visse lastbiler bruger en plade i bredformat, mens traktorer og langsomt kørende køretøjer har plader med et anderledes nummersystem. Fælles for alle er den hvide baggrund med sort tekst (for standard privatplader) og den blå EU-stribe.

Specialtegn og landekendemærker

Danske nummerplader bruger kun bogstaverne A-Z (uden æ, ø og å) og cifrene 0-9. De danske specialtegn er udeladt, fordi pladen skal kunne aflæses af internationale kamerasystemer og myndighedssystemer.

EU-striben til venstre indeholder altid DK som landekode. Det er den internationale identifikation, der erstatter det gamle ovale DK-klistermærke. Striben er standardiseret på tværs af EU, så formatet er genkendbart i alle medlemslande.

Farvekodernes betydning

Det danske farvesystem er ikke tilfældigt. Hver farve har en juridisk og administrativ betydning, der hænger sammen med køretøjets registrering og afgiftsforhold.

Farvekodningen gør det muligt for politiet og Motorstyrelsen at identificere køretøjets registreringstype med et enkelt blik. En politibetjent, der ser en gul plade parkeret ved en privatadresse kl. 22 om aftenen, ved straks, at noget kan være galt. Og en rød plade på motorvejen fortæller med det samme, at køretøjet er under midlertidig registrering.

For den almindelige bilist er farvesystemet mest relevant, når man overvejer at købe en brugt bil. Har bilen gule plader, og sælgeren præsenterer den som en privatbil, stemmer noget ikke. Omregistrering fra gul til hvid udløser fuld registreringsafgift, og det kan være en ubehagelig overraskelse, hvis man ikke er forberedt.

Nummerpladens historie i Danmark

Danmark indførte nummerplader i 1903, da Justitsministeriet udstedte bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer. De første plader var hjemmelavede med hvide tal på sort baggrund. Bilejeren stod selv for at fremstille pladen, og der var ingen central registrering.

I 1919 overtog staten produktionen, og pladeformatet blev standardiseret. Sorte plader med hvide tal var normen frem til 1976, da Danmark skiftede til hvide plader med sort tekst. Skiftet hang sammen med en modernisering af registreringssystemet og ønsket om bedre læsbarhed for trafikbetjente og overvågningskameraer.

Det nuværende tobogstavs-femcifre-system har været brugt siden 1976. Det erstattede det gamle system, der brugte et til tre bogstaver og op til fire cifre. Skiftet gav plads til langt flere kombinationer og sikrede, at Danmark ikke løb tør for numre i overskuelig fremtid.

Historiske nummerplader som samleobjekt

Gamle danske nummerplader er blevet samleobjekter. Plader fra før 1976 med den sorte baggrund og hvide tekst handles mellem samlere, og sjældne serier med lave numre kan opnå priser på flere tusinde kroner. Plader fra bilens tidlige dage i Danmark (1903-1920) er særligt eftertragede og kan koste op til 10.000-20.000 kr. på auktion.

Interessen for historiske plader hænger sammen med veteranbilkulturen. Mange ejere af veteranbiler ønsker originale plader til deres køretøj for at genskabe det autentiske udtryk. Motorstyrelsen tillader ikke brug af originale historiske plader på vejen, men de sorte veteranplader er designet til at ligne de gamle plader og give et retro-look.

Vil du dykke dybere ned i en bils fortid, kan du læse vores guide til bilens historie, der forklarer, hvordan du finder synsrapporter, kilometerhistorik og ejerskift.

Sådan identificerer du en pladetype

Når du ser en nummerplade på vejen eller i en bilannonce, kan du med lidt øvelse hurtigt afgøre, hvilken type der er tale om. Her er en trin-for-trin-metode.

1. Kig på baggrundsfarven. Hvid, gul, rød, grøn eller sort? Farven afslører straks den overordnede kategori.
2. Tjek for delt farve. Er pladen halvt hvid og halvt gul? Så er det en papegøjeplade.
3. Se efter EU-striben. En blå stribe til venstre med DK og EU-stjerner betyder, at pladen er udstedt efter 2009. Ingen stribe tyder på en ældre plade.
4. Læs bogstaverne. CD = diplomatplade. FV = militær. Standardplader har to vilkårlige bogstaver.
5. Bemærk kantfarven. Rød kant = prøveskilte. Ingen kant = standardplade.

Med disse fem punkter kan du identificere enhver dansk nummerplade på sekunder. Og har du selve nummeret, kan du slå det op for at se alle registreringsoplysninger.

Pladetyper og afgifter

Sammenhængen mellem pladetype og afgift er central i det danske system. Danmark har en af verdens højeste registreringsafgifter for personbiler, og valget af pladetype har direkte konsekvenser for prisen.

Registreringsafgift for hvide plader

Personbiler med hvide plader betaler registreringsafgift efter en trinmodel. De første 65.000 kr. af bilens værdi beskattes med 25%, og resten med 150%. For elbiler gælder reducerede satser, men de er stadig betydelige. En mellemklassebil til 300.000 kr. kan let koste 200.000-300.000 kr. i registreringsafgift oven i prisen.

Gule plader og afgiftsfritagelse

Varebiler med gule plader undgår registreringsafgiften, hvis de opfylder kravene til erhvervskøretøjer. Det er den primære økonomiske fordel. Men bilen skal bruges til erhverv, og ejeren skal kunne dokumentere det. Motorstyrelsen kontrollerer stikprøvevist, og snyder du, er straffen hård.

Veteranpladers afgiftsfordel

Sorte veteranplader giver kvart vægtafgift. For en bil, der normalt betaler 4.000 kr. i årlig vægtafgift, falder beløbet til 1.000 kr. med sorte plader. Forudsætningen er, at bilen er mindst 35 år gammel og ikke bruges som daglig transport.

Vil du undersøge en bestemt bils afgiftsforhold, kan du tjekke dens registreringshistorik og se, hvordan den er klassificeret i Motorregistret.

Nummerplader og digital identifikation

Nummerplader er ikke kun fysiske metalplader. De er nøglen til digital identifikation af køretøjer. Automatiske nummerpladescannere (ANPR-systemer) bruges af politiet, parkeringsselskaber og bompengesystemer til at identificere køretøjer i realtid.

ANPR-kameraer kan aflæse en nummerplade på brøkdele af et sekund, selv ved høje hastigheder. Systemet bruges til fartkontrol, eftersøgning af stjålne biler, og kontrol af forsikring og afgift. I København og andre storbyer bruger parkeringsselskaber ANPR til at scanne parkerede bilers plader og tjekke, om der er betalt for parkering.

Den digitale dimension gør nummerpladen mere end et identifikationsskilt. Den er et datapunkt, der forbinder den fysiske bil med dens digitale registrering i Motorregistret. Og det er netop den forbindelse, du udnytter, når du laver et nummerpladeopslag hos os.

Sådan skifter du pladetype

Der kan opstå situationer, hvor du har brug for at skifte pladetype. Måske køber du en varebil med gule plader og vil bruge den privat. Eller du vil registrere din 35 år gamle bil som veteranbil med sorte plader.

Fra gul til hvid

Skiftet fra gule til hvide plader kræver betaling af fuld registreringsafgift. Det kan være en betydelig udgift. Motorstyrelsen beregner afgiften ud fra bilens aktuelle værdi, ikke dens oprindelige pris. Du skal kontakte Motorstyrelsen og indlevere de gule plader, hvorefter nye hvide plader udstedes.

Fra gul til papegøje

Hvis du vil bruge en gulpladebil privat uden at betale fuld registreringsafgift, er papegøjeplader en mulighed. Du betaler i stedet tillægsafgiften for privatbenyttelse. Ansøgningen sker via Motorstyrelsen, og skiftet kan normalt foretages inden for få dage.

Fra hvid til sort (veteranplade)

For at skifte til sorte veteranplader skal køretøjet være mindst 35 år gammelt. Du ansøger hos Motorstyrelsen, som vurderer, om bilen opfylder kravene. Godkendes ansøgningen, udstedes sorte plader, og du betaler herefter kvart vægtafgift. Den tidligere registreringsafgift tilbagebetales ikke.

Særlige regler for motorcykler og knallerter

Motorcykler bruger hvide plader i et mindre format. Nummerpladen sidder bag på køretøjet, og der er kun én plade (i modsætning til biler, der har for og bag). Formatet er det samme tobogstavs-femcifre-system som biler.

Store knallerter (45 km/t) har gule plader i et endnu mindre format. Små knallerter (30 km/t) har en forsikringsplade, der udstedes af forsikringsselskabet og fornyes årligt. Forsikringspladen er ikke en registreringsplade i traditionel forstand, men den fungerer som identifikation og bevis på gyldig forsikring.

Eldrevne knallerter og speed pedelecs følger samme regler som deres benzindrevne modstykker. Hastigheden, ikke drivmidlet, afgør pladetypen.

Fremtidens nummerplader

Flere lande eksperimenterer med digitale nummerplader, der bruger e-ink-skærme i stedet for metal. Californien har allerede indført dem som forsøgsordning. Digitale plader kan opdatere oplysninger automatisk, vise registreringsstatus og endda fungere som GPS-tracker.

I Danmark er der endnu ingen konkrete planer om digitale plader. Motorstyrelsen har fokus på at forbedre ANPR-systemerne og digitalisere registreringsprocessen, men selve den fysiske plade forbliver en metalplade med trykt tekst i den nærmeste fremtid.

Et andet udviklingsspor er specialplader for elbiler. Nogle lande (Norge, f.eks.) bruger særlige pladefarver eller markeringer for elbiler, så de let kan identificeres i forbindelse med fordele som gratis parkering eller buskørsel. Danmark har valgt ikke at indføre en separat elbilplade, men det kan ændre sig i takt med, at elbilandelen vokser.

Ofte stillede spørgsmål om nummerpladetyper

Hvilke nummerplader findes der i Danmark?

Danmark bruger hvide plader (privat), gule plader (erhverv), papegøjeplader (blandet brug), røde plader (eksport/leasing/midlertidig), grønne plader (diplomater), sorte plader (veteran), militære plader og prøveskilte. Hver type har sin egen farve, sit eget afgiftsregime og sine egne brugsregler. Alle nyudstedte plader har en blå EU-stribe til venstre.

Hvordan ser diplomatplader ud?

Diplomatplader er grønne med hvid tekst. De bærer bogstaverne CD (Corps Diplomatique) og et nummer, der identificerer ambassaden. Kun akkrediterede diplomater og deres familiemedlemmer kan få grønne plader. Diplomatbiler er fritaget for registreringsafgift og har visse immunitetsrettigheder.

Hvad betyder bogstaver på nummerplader?

De to bogstaver på danske standardplader angiver serien og tildeles fortløbende. De afslører ikke noget om bilens hjemsted eller type. Visse bogstavkombinationer springes over for at undgå stødende ord. Specialbogstaver som CD (diplomat) og FV (forsvar) er reserveret til specifikke formål.

Hvem kører med rød nummerplade?

Røde plader bruges til eksportkøretøjer, leasingbiler og midlertidigt registrerede køretøjer. Eksportplader gælder i 7-21 dage og bruges, når en bil skal transporteres ud af landet. Leasingplader giver en anderledes afgiftsberegning tilpasset korte leasingperioder. Alle røde plader er tidsbegrænsede.

Hvad koster en ønskenummerplade?

En ønskenummerplade koster 8.100 kr. inkl. moms. Du vælger selv op til syv tegn. Pladen er personlig og kan flyttes til en ny bil ved ejerskifte. Motorstyrelsen afviser kombinationer, der er stødende eller kan forveksles med myndighedsplader. Leveringstiden er typisk 2-4 uger.