Nummerplade Tjek

Hvem ejer bilen

Ejerens navn og adresse er ikke offentligt tilgængeligt via et nummerpladeopslag i Danmark. Du kan finde tekniske data, synshistorik og forsikringsstatus for ethvert dansk køretøj, men selve ejeridentiteten er beskyttet af persondataloven og GDPR. Kun myndigheder og bestemte aktører med lovhjemmel har adgang til disse oplysninger i Motorregistret (DMR).

Mange danskere søger efter "hvem ejer bilen" eller "tjek nummerplade ejer", fordi de har oplevet en parkeringsskade, vil købe en brugt bil eller blot er nysgerrige. Og det er helt forståeligt. Men lovgivningen sætter en klar grænse for, hvad du som privatperson kan finde ud af via en nummerplade.

Denne guide gennemgår præcis, hvad du kan se, hvem der har adgang til ejeroplysninger, og hvad du gør, hvis du har en legitim grund til at finde ejeren af et køretøj. Du får også konkrete råd om, hvordan du undgår falske tjenester, der lover mere, end loven tillader, og hvad du reelt kan bruge et nummerpladeopslag til, selv uden ejeroplysninger.

Kan man finde ejeren af en bil?

Det korte svar er nej. Som privatperson kan du ikke slå op, hvem der ejer en bestemt bil, hverken via offentlige registre eller lovlige onlinetjenester. Ejeroplysninger i det danske Motorregister er klassificeret som persondata og er dermed underlagt strenge regler om adgang og behandling.

Før 2010 var situationen anderledes. Dengang kunne man i visse tilfælde få ejeroplysninger oplyst ved henvendelse til politiet eller motorkontoret. Men med indførelsen af det digitale Motorregister (DMR) i 2012 og skærpede regler om databeskyttelse er denne mulighed lukket for almindelige borgere.

Det er en bevidst politisk beslutning. Persondatabeskyttelse vejer tungere end offentlighedens interesse i at kende en tilfældig bilejer. Og med GDPR, der trådte i kraft i 2018, er reglerne blevet yderligere strammet. Selv myndigheder skal nu dokumentere formålet med hvert enkelt opslag i registret.

Hvad er offentligt tilgængeligt?

Når du laver et nummerpladeopslag, får du adgang til en række tekniske og administrative oplysninger om køretøjet. Det drejer sig om:

Disse oplysninger er frit tilgængelige, fordi de ikke kan identificere en person. De beskriver køretøjet, ikke ejeren. Og det er netop pointen: du kan vide alt om bilen uden at vide noget om mennesket bag rattet.

Hvad er ikke offentligt?

Følgende oplysninger er beskyttede og kræver særlig hjemmel at tilgå:

Grunden er enkel. Disse data falder ind under persondataforordningen (GDPR), og der kræves en konkret, lovlig begrundelse for at udlevere dem. Selv politiet skal følge interne procedurer for at slå ejeroplysninger op.

Mange tror fejlagtigt, at man kan finde ejeroplysninger via Tinglysningsretten eller CVR-registret. Men Tinglysningsretten viser kun panterettigheder i køretøjet, ikke ejerens identitet. Og CVR-registret viser kun oplysninger om virksomheder, ikke privatpersoner, der ejer biler. Der er altså ingen offentlig "bagdør" til ejeroplysninger i Danmark.

Hvad kan du se via nummerpladeopslag?

Selvom du ikke kan finde ejeren, er der stadig en stor mængde nyttige data tilgængelige via et offentligt opslag. For mange formål er disse oplysninger mere end rigeligt. Og de er gratis.

Tekniske specifikationer

Hvert køretøj i Motorregistret har en detaljeret teknisk profil. Du kan se motorens slagvolumen (f.eks. 1.598 cc), effekt i kW og hk, brændstoftype (benzin, diesel, el, hybrid, brint), antal cylindre, drivakselkonfiguration og gearkassetype. For elbiler vises batterikapacitet og elektrisk rækkevidde.

Disse data stammer fra køretøjets typegodkendelse og opdateres ikke efterfølgende. Så hvis en bil er ombygget, viser registret stadig de oprindelige fabriksspecifikationer, medmindre der er foretaget en ny godkendelse. Det er værd at huske, når du sammenligner registreringsdata med den faktiske bil foran dig.

For mange bilkøbere er de tekniske specifikationer den mest værdifulde del af et nummerpladeopslag. De afslører, om sælgerens beskrivelse stemmer overens med virkeligheden. Påstår sælgeren, at bilen har en 2,0-liters motor, men registret viser 1,4 liter? Så er der noget, der ikke hænger sammen.

Synshistorik

Du kan se samtlige synsresultater for bilen. Det gælder dato, synshallens navn, resultatet (godkendt, betinget godkendt eller ikke godkendt) og de specifikke fejl, der blev fundet. Synshistorikken er guld værd, hvis du overvejer at købe en brugt bil. Gentagne fejl på bremser, ophæng eller rustdannelse kan afsløre en bil med skjulte problemer.

En bil, der er dumpet til syn tre gange i træk, fortæller en anden historie end en bil med ti års rene synsrapporter. Den slags information er offentlig og gratis at tjekke. Brug den.

Synsrapporten viser også, om der er givet anmærkninger uden at bilen er dumpet. Anmærkninger er ikke nødvendigvis alvorlige, men de kan indikere begyndende slid. En anmærkning om "lettere rustdannelse på bærende dele" i 2022 kan være blevet til "kraftig rustdannelse" i 2026, hvis ejeren ikke har gjort noget ved det.

Forsikringsstatus

Opslaget viser, om bilen aktuelt er forsikret. Det viser ikke hos hvilket selskab eller til hvilken præmie, men bare det faktum, at forsikringen er aktiv, er en vigtig oplysning. En bil uden gyldig forsikring må ikke køre på offentlig vej i Danmark. Opdager du, at en bil, du overvejer at købe, ikke er forsikret, bør du spørge sælgeren hvorfor. Det kan skyldes, at bilen har stået stille, men det kan også være et tegn på, at noget er galt.

For at dykke dybere ned i, hvad et tjek af bilen før køb bør indeholde, har vi lavet en separat guide med en komplet tjekliste.

Registreringshistorik

Du kan se, hvornår bilen første gang blev registreret i Danmark, og hvor mange gange den har skiftet ejer. Antallet af ejerskift kan give en indikation af bilens historie. En 5 år gammel bil med syv ejere er usædvanlig og kan tyde på, at noget har fået ejerne til at skille sig af med den hurtigt. Men det er ikke altid negativt. Leasingbiler og firmabiler skifter pr. definition ejer oftere end privatbiler.

Datomærkerne for ejerskift er offentlige, men navnene på de tidligere ejere er det ikke. Du kan se hvornår, men ikke hvem.

Hvem har adgang til ejeroplysninger?

Adgangen til ejeroplysninger i Motorregistret er strengt reguleret. Kun bestemte myndigheder og aktører med lovhjemmel kan tilgå disse data, og de skal have en konkret begrundelse for hvert opslag.

Politiet

Politiet har fuld adgang til alle oplysninger i Motorregistret, herunder ejerens identitet. Det bruges i forbindelse med efterforskning, færdselsuheld, parkeringsafgifter, hastighedsovertrædelser og andre lovovertrædelser. Når et fotovognskamera registrerer en fartovertrædelse, er det netop via Motorregistret, at bøden sendes til den rigtige ejer.

Politiet kan også i visse tilfælde oplyse ejerens identitet til en borger, hvis der foreligger en konkret og legitim begrundelse. Det gælder typisk ved parkeringsskader, hvor den anden part er kørt fra stedet. Men politiet er ikke forpligtet til at hjælpe i alle tilfælde, og de vil altid foretage en konkret vurdering af, om din anmodning er berettiget.

SKAT og Motorstyrelsen

SKAT har adgang til ejeroplysninger i forbindelse med opkrævning af registreringsafgift, ejerafgift (den grønne ejerafgift) og kontrol med firmabiler. Motorstyrelsen, der hører under Skatteforvaltningen, administrerer selve Motorregistret og har naturligvis fuld adgang.

Når du logger ind på motorregister.skat.dk med MitID, kan du se dine egne køretøjer og de tilhørende oplysninger. Men du kan kun se data for biler, der er registreret i dit eget navn.

Forsikringsselskaber

Forsikringsselskaber har adgang til ejeroplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandling af forsikringssager. Hvis du er involveret i et uheld og kender modpartens nummerplade, kan dit forsikringsselskab identificere modpartens forsikringsselskab og rette kravet dertil.

Den proces foregår via DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), som har et system til at matche nummerplader med forsikringsselskaber. Du behøver altså ikke selv at kende ejerens identitet for at komme videre med en forsikringssag.

Advokater og inkassoselskaber

I forbindelse med retssager, inkassosager eller tvangsauktioner kan advokater og inkassoselskaber anmode om ejeroplysninger via retten eller SKAT. Der skal dog altid foreligge en juridisk begrundelse. En advokat kan ikke bare slå en tilfældig nummerplade op af nysgerrighed.

Kommuner og parkeringsselskaber

Kommunale parkeringsvagter og private parkeringsselskaber har adgang til ejeroplysninger i forbindelse med udstedelse af parkeringsafgifter. Når du får en p-bøde, er det via Motorregistret, at afgiften sendes til den rette ejer. Private parkeringsselskaber som Apcoa og Q-Park har indgået aftaler med Motorstyrelsen, der giver dem denne adgang under kontrollerede vilkår.

Adgangen er dog begrænset til formålet. Et parkeringsselskab kan ikke bruge adgangen til at slå tilfældige nummerplader op. Hvert opslag skal være knyttet til en konkret parkeringsafgift, og der føres log over alle forespørgsler. Misbrug kan medføre, at adgangen inddrages.

Motorregistret og ejeroplysninger

Det Digitale Motorregister (DMR) er den centrale database for alle køretøjer i Danmark. Registret drives af Motorstyrelsen under Skatteforvaltningen og har eksisteret i sin nuværende digitale form siden 2012.

Sådan er DMR opbygget

DMR indeholder oplysninger om hvert enkelt køretøj registreret i Danmark. Det dækker personbiler, varevogne, lastbiler, motorcykler, knallerter, påhængsvogne og campingvogne. Hvert køretøj har en unik post, der er knyttet til både stelnummeret (VIN) og den aktuelle nummerplade.

Registret indeholder to typer data. De offentlige data, som alle kan se via opslag, og de beskyttede data, som kun autoriserede brugere kan tilgå. Den sondring er central for forståelsen af, hvad du kan og ikke kan finde ud af via en nummerplade.

Offentlige data i DMR

De offentlige data i DMR omfatter alt, der beskriver køretøjet som genstand: mærke, model, tekniske specifikationer, synshistorik, forsikringsstatus og registreringsdatoer. Disse data er tilgængelige via tredjeparts opslag, herunder på nummerplade-tjek.dk, og der kræves ingen login eller identifikation for at tilgå dem.

Formålet med den offentlige adgang er gennemsigtighed. Købere af brugte biler skal kunne verificere, at de oplysninger, sælgeren giver, stemmer overens med registret. Forsikringstagere skal kunne tjekke, at deres bil er korrekt registreret. Og myndigheder ønsker, at borgerne selv kan holde øje med deres køretøjers status.

Beskyttede data i DMR

De beskyttede data omfatter alt, der kan knyttes til en fysisk person: ejerens navn, adresse, CPR-nummer, og i tilfælde af erhvervskøretøjer, CVR-nummer. Adgangen til disse data er reguleret af persondataforordningen og den danske databeskyttelseslov.

For at tilgå beskyttede data skal du enten være registreret som autoriseret bruger (myndighed, forsikringsselskab osv.) eller logge ind med MitID for at se dine egne køretøjer. Der logges hvem der tilgår hvad og hvornår, og misbrug kan medføre strafansvar.

Logningskravet blev indført som en del af databeskyttelsesreformen og fungerer som en sikkerhedsmekanisme. Hvis en offentligt ansat slår en nummerplade op uden tjenstlig begrundelse, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Der har været flere sager i pressen, hvor politibetjente er blevet disciplineret for at slå bekendte og familiemedlemmers biler op i registret uden tjenstligt formål.

Du kan læse mere om, hvordan du bruger stelnummeret til at identificere en bil, og hvad det afslører ud over det, nummerpladen kan fortælle.

Registreringsattesten

Registreringsattesten er det officielle dokument, der knytter et køretøj til en ejer. Den udstedes af Motorstyrelsen, når et køretøj registreres eller skifter ejer, og den fungerer som bevis for, at du har ret til at anvende køretøjet.

Del I og del II

Registreringsattesten består af to dele. Del I indeholder de tekniske oplysninger om køretøjet og skal altid opbevares i bilen under kørsel. Del II indeholder ejeroplysningerne og skal opbevares et sikkert sted, ikke i bilen. Grunden til den opdeling er, at del II bruges ved ejerskift. Uden del II kan en bil ikke omregistreres til en ny ejer.

Mister du del II, skal du bestille en ny via motorregister.skat.dk. Det koster et gebyr på 100 kr., og der gælder en karensperiode på typisk 14 dage, inden den nye attest udstedes. Karensperioden er en sikkerhedsforanstaltning, der skal forhindre, at stjålne biler hurtigt kan sælges videre. Så planlæg i god tid, hvis du ved, at du snart skal sælge bilen.

Digital registreringsattest

Siden 2021 har registreringsattesten også været tilgængelig i digital form. Du kan finde den i din e-Boks eller ved at logge ind på motorregister.skat.dk med MitID. Den digitale version har samme juridiske gyldighed som den fysiske, og mange foretrækker den, fordi den ikke kan bortkomme på samme måde.

Når du køber en brugt bil, bør du altid bede om at se registreringsattesten. Del I kan du verificere mod et nummerpladeopslag: stemmer mærke, model, stelnummer og årgang overens? Hvis ikke, er det et alvorligt advarselstegn. Del II bekræfter, at sælgeren faktisk er den registrerede ejer.

Hvad registreringsattesten ikke viser

Registreringsattesten viser den aktuelle ejer, men ikke tidligere ejere. Den viser heller ikke, om der er pant eller restgæld i bilen. For at tjekke det skal du slå bilen op i Bilbogen via tinglysning.dk. Det er et separat register, der viser, om der er tinglyst rettigheder (typisk bilfinansiering) i køretøjet.

Kombiner altid registreringsattesten med et nummerpladeopslag, når du køber brugt. Registreringsattesten bekræfter ejerskabet, og opslaget giver dig de tekniske data og synshistorikken. Tilsammen giver det dig et solidt grundlag for at vurdere, om bilen er det, sælgeren påstår.

Hvad gør du, hvis du har brug for ejeroplysninger?

Der kan opstå situationer, hvor du har en helt reel grund til at ville vide, hvem der ejer en bestemt bil. De mest almindelige er parkeringsskader, hvor den anden part er kørt, trafikuheld uden udveksling af oplysninger, konflikter om parkering på privat grund og civile erstatningskrav. Her er dine muligheder.

Kontakt politiet

Hvis du har været udsat for en parkeringsskade eller et uheld, hvor modparten er kørt fra stedet, er dit første skridt at kontakte politiet. Du skal notere nummerpladen, tidspunkt og sted, og helst tage billeder af skaden og eventuelle spor. Politiet kan herefter vurdere, om der er grundlag for at oplyse modpartens identitet.

Ring 114 (politiets ikke-akutte nummer) og forklar situationen. Hav nummerpladen klar. Politiet vil typisk bede dig om at møde op og afgive en anmeldelse, hvis skaden er af en vis størrelse. Ved mindre skader kan de nogle gange behandle sagen telefonisk.

Politiet har ingen pligt til at oplyse ejerens identitet. Det er en vurderingssag, og de vil afveje dit behov mod ejerens ret til privatliv. Men i praksis er politiet hjælpsomme, når der er tale om dokumenterede skader med klare beviser.

Jo bedre dokumentation du har, jo større er chancen for, at politiet kan hjælpe. Et klart foto af nummerpladen, billeder af skaden, tidspunkt og et eventuelt vidne styrker din sag markant. Husk: politiet modtager mange henvendelser, og de prioriterer sager med solid dokumentation.

Kontakt dit forsikringsselskab

Hvis du har kaskoforsikring, kan dit forsikringsselskab i mange tilfælde hjælpe med at finde modpartens forsikringsselskab via nummerpladen. Det sparer dig for selv at skulle identificere ejeren. Forsikringsselskaberne har adgang til systemer, der matcher nummerplader med policer, og de kan rette et erstatningskrav direkte mod modpartens forsikring.

Selv med en ansvarsforsikring kan dit selskab vejlede dig om processen. Kontakt dem, før du bruger tid på at forsøge at finde ejeren selv.

Anmodning via SKAT

I særlige tilfælde kan du anmode SKAT om ejeroplysninger. Det kræver dog, at du kan dokumentere en legitim interesse, f.eks. i forbindelse med et civilt erstatningskrav. SKAT behandler sådanne anmodninger individuelt og afviser dem, hvis begrundelsen ikke er tilstrækkelig. Processen tager typisk flere uger.

Retsligt grundlag

Har du en verserende retssag, kan din advokat anmode retten om at pålægge SKAT at udlevere ejeroplysninger. Det sker via en såkaldt editionsbegæring. Retten vurderer, om oplysningerne er nødvendige for sagens afgørelse, og om udleveringen er proportional i forhold til ejerens ret til privatliv.

For langt de fleste privatpersoner er vejen via politiet eller forsikringsselskabet den hurtigste og enkleste løsning. Det kræver ingen advokat og ingen retsafgørelse.

Hvornår har du ikke ret til ejeroplysninger?

Ren nysgerrighed er ikke en gyldig grund. Hvis du bare vil vide, hvem der ejer den flotte bil nede på gaden, eller hvem naboen har lånt bil af, vil hverken politiet eller SKAT hjælpe dig. Det gælder også, hvis du vil bruge oplysningerne til at kontakte ejeren i kommercielt øjemed, f.eks. for at tilbyde at købe bilen.

Stalking og chikane er naturligvis også udelukket. Og forsøg på at omgå reglerne, f.eks. ved at foregive et uheld, der ikke har fundet sted, er strafbart. Så hold dig til de lovlige kanaler.

Pas på falske tjenester

Søger du på "hvem ejer bilen" eller "find ejer via nummerplade" på nettet, dukker der sider op, som lover at afsløre ejerens identitet mod betaling. De sider er enten svindel eller baseret på data fra lande med lempeligere regler end Danmark.

Typiske kendetegn på svindelsider

Fælles for de falske tjenester er, at de lover noget, loven forbyder dem at levere. Her er de mest udbredte advarselstegn:

Ingen lovlig dansk tjeneste kan sælge dig ejeroplysninger fra Motorregistret. Det er ulovligt at videregive disse data til uvedkommende, og enhver, der gør det, overtræder persondataloven.

Risici ved at bruge falske tjenester

Ud over at du ikke får de lovede oplysninger, risikerer du at miste penge, få dine betalingsoplysninger misbrugt eller udsætte dig selv for identitetstyveri. Nogle af disse sider opsamler de personoplysninger, du selv indtaster (navn, e-mail, telefonnummer), og sælger dem videre til andre svindlere.

Så undgå fristelsen. Hvis en tjeneste lover mere, end loven tillader, er den per definition utroværdig.

Udenlandske tjenester

I nogle lande, f.eks. i visse amerikanske delstater, er ejeroplysninger offentligt tilgængelige. Tjenester, der fungerer lovligt i USA, kan derfor ikke overføres til dansk kontekst. Den danske lovgivning er markant strengere, og selv om en udenlandsk tjeneste teknisk set kan vise data fra andre landes registre, har den ikke lovlig adgang til danske ejeroplysninger.

Vær også opmærksom på tjenester, der bruger "omvendt nummerpladeopslag" som begreb. I dansk sammenhæng betyder et nummerpladeopslag altid, at du får tekniske data om køretøjet. Ejeridentiteten er aldrig en del af resultatet i et lovligt, offentligt opslag.

Hvordan beskytter du dig selv?

Hvis du støder på en side, der lover ejeroplysninger, så luk den. Indtast aldrig kreditkortoplysninger på sider uden dansk CVR-nummer og klare kontaktoplysninger. Tjek eventuelt sidens anmeldelser på Trustpilot, inden du handler. Og husk: de data, du har brug for til de fleste formål, er gratis tilgængelige via lovlige tjenester som nummerplade-tjek.dk.

Hvad kan du tjekke uden ejeroplysninger?

Selvom du ikke kan finde ejeren, kan du stadig få enormt meget ud af et nummerpladeopslag. For de fleste praktiske formål har du slet ikke brug for ejerens navn.

Før et bilkøb

Overvejer du at købe en brugt bil, giver et nummerpladeopslag dig mulighed for at verificere sælgerens oplysninger. Stemmer mærke, model og årgang? Hvad viser synshistorikken? Er bilen forsikret? Hvor mange ejerskift har den haft? Kombineret med et stelnummertjek kan du afsløre, om bilen har været importeret, ombygget eller i værste fald meldt stjålet.

Du kan også tjekke, om der er restgæld i bilen via Bilbogen. Det er afgørende, fordi en bil med pant ikke lovligt kan sælges, uden at gælden indfries. Gør sælgeren ikke det, hæfter du som køber ikke for gælden, men du risikerer at miste bilen, hvis kreditgiveren gør sit krav gældende.

Efter et uheld

Har du været involveret i et trafikuheld, kan et nummerpladeopslag bekræfte, at modpartens bil er forsikret. Er den det, kan du roligt overlade resten til forsikringsselskaberne. Du behøver ikke kende modpartens navn for at starte en forsikringssag. Dit eget forsikringsselskab kan finde modpartens forsikring via nummerpladen.

Ved parkering og nabokonflikter

Holder der en bil foran din indkørsel, og du vil vide, om den tilhører en nabo eller en fremmed? Et nummerpladeopslag kan fortælle dig, hvad det er for en bil (mærke, model, farve er dog ikke altid registreret), men ikke hvem der ejer den. I praksis er det ofte mere effektivt at sætte en seddel i forruden eller kontakte den lokale parkeringsordning.

Tjek af bilforsikring

Vil du sikre dig, at din egen bil er korrekt registreret med aktiv forsikring, er et nummerpladeopslag den hurtigste måde at bekræfte det på. Det tager under et minut, og du får svar med det samme. For en grundigere gennemgang af, hvad bilens data betyder for din forsikringspris, kan du læse vores guide om bilforsikringstjek.

Bilens fulde historie

Et nummerpladeopslag er første skridt til at afdække bilens historie. Synsresultater, ejerskift, registreringsdatoer og tekniske ændringer tegner tilsammen et billede af, hvordan bilen er blevet brugt og vedligeholdt. Det kræver ikke ejeroplysninger, og det er ofte mere værdifuldt end at kende ejerens navn.

Opsummering: hvad du kan og ikke kan

For at gøre det helt tydeligt, her er en oversigt over, hvad der er muligt via et offentligt nummerpladeopslag, og hvad der kræver myndighedsadgang:

Oplysning Offentligt tilgængeligt?
Mærke, model og variant Ja
Tekniske specifikationer Ja
Synshistorik Ja
Forsikringsstatus Ja
Antal ejerskift Ja
Første registreringsdato Ja
Ejerens navn Nej
Ejerens adresse Nej
CPR/CVR-nummer Nej
Forsikringsselskab Nej

De offentlige oplysninger dækker langt de fleste behov. Og for de tilfælde, hvor du har brug for mere, er politiet og dit forsikringsselskab de rette at kontakte.

Særlige situationer: leasingbiler, firmabiler og importerede køretøjer

Ejerforholdet er ikke altid lige til. For leasingbiler er den registrerede ejer typisk leasingselskabet, ikke den person, der kører bilen til daglig. Firmabiler kan være registreret i virksomhedens CVR-nummer, og den daglige bruger fremgår ikke af de offentlige data. Importerede biler kan have en helt anden historie, der ikke nødvendigvis er synlig i det danske Motorregister.

Leasingbiler

Omkring 40 % af alle nye biler i Danmark er leasede. For disse køretøjer er leasingselskabet (f.eks. Nordania Leasing, ALD Automotive eller Arval) den registrerede ejer i DMR. Brugeren, altså den person eller virksomhed der kører bilen, fremgår ikke af de offentlige data. Selv politiet vil ved et opslag i første omgang finde leasingselskabet som ejer og skal derfra kontakte selskabet for at identificere brugeren.

Det har praktisk betydning ved uheld. Hvis du er involveret i et uheld med en leasingbil, er det leasingselskabets forsikring, der dækker. Dit forsikringsselskab vil typisk håndtere kommunikationen med leasingselskabet, så du behøver ikke selv at finde brugeren.

Firmabiler

Firmabiler registreret i en virksomheds CVR-nummer viser virksomheden som ejer, ikke medarbejderen. For virksomheder med mange firmabiler kan det gøre det vanskeligere at identificere den faktiske fører i en given situation. Men igen: forsikringsselskabet og politiet har redskaberne til at klare den del.

Importerede biler

Biler importeret fra udlandet får en ny registrering i DMR, men den udenlandske historik overføres ikke automatisk. Det betyder, at en importeret bil kan have en kortere synshistorik i det danske register, end dens alder tilsiger. For importerede biler er et stelnummertjek ekstra vigtigt, fordi stelnummeret følger bilen på tværs af landegrænser og kan afsløre historik, der ikke fremgår af det danske Motorregister.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man slå op, hvem der ejer en bil?

Nej, ikke som privatperson. Ejeroplysninger i Motorregistret er beskyttet af GDPR og den danske databeskyttelseslov. Kun myndigheder som politiet, SKAT og forsikringsselskaber har adgang. Har du en legitim grund, kan du henvende dig til politiet (ring 114) med nummerpladen og en begrundelse, og de vil vurdere, om oplysningerne kan videregives.

Hvem har den nummerplade?

Du kan finde ud af, hvilket køretøj en nummerplade tilhører, ved at lave et gratis opslag. Her ser du bilens mærke, model, årgang, tekniske specifikationer og synshistorik. Men du kan ikke se ejerens identitet. Nummerpladen er knyttet til køretøjet i Motorregistret, og de offentlige data beskriver bilen, ikke personen bag.

Kan man søge på en nummerplade?

Ja. Du kan frit søge på enhver dansk nummerplade og få vist tekniske oplysninger om køretøjet. Det gælder mærke, model, vægt, motor, brændstoftype, synsresultater og forsikringsstatus. Søgningen viser aldrig ejerens navn eller adresse. Du kan lave et opslag direkte her på nummerplade-tjek.dk.

Hvor kan jeg se, hvilken bil jeg ejer?

Log ind på motorregister.skat.dk med dit MitID. Her vises alle køretøjer registreret i dit navn med tilhørende registreringsattester, afgiftsstatus og forsikringsoplysninger. Du kan også finde din digitale registreringsattest i e-Boks. Har du solgt en bil, men den stadig vises som din, kan det skyldes, at køber endnu ikke har omregistreret den. Kontakt i så fald Motorstyrelsen.

Hvad kan man se ved et nummerpladeopslag?

Et offentligt nummerpladeopslag viser køretøjets mærke, model, variant, første registreringsdato, motorspecifikationer (slagvolumen, effekt, brændstoftype), vægt, CO2-udledning, seneste synsresultat med eventuelle anmærkninger, forsikringsstatus og antal ejerskift. Du kan ikke se ejerens navn, adresse, CPR-nummer eller forsikringsselskabets identitet.

Koster det noget at lave et nummerpladeopslag?

Nej. Et nummerpladeopslag med offentligt tilgængelige data er gratis. Du skal ikke oprette en konto eller afgive personoplysninger for at søge. Vær skeptisk over for tjenester, der kræver betaling for et nummerpladeopslag. De offentlige data er gratis tilgængelige for alle.

Kan jeg finde ejerens forsikringsselskab?

Ikke via et offentligt opslag. Men dit eget forsikringsselskab kan finde modpartens forsikringsselskab, hvis du oplyser nummerpladen i forbindelse med en skadesanmeldelse. Forsikringsselskaberne bruger DFIM's system til at matche nummerplader med forsikringspolicer. Du behøver altså ikke selv at kende forsikringsselskabet for at rejse et erstatningskrav.

Hvad gør jeg, hvis nogen har beskadiget min bil og er kørt?

Notér nummerpladen, tidspunktet og stedet. Tag billeder af skaden. Ring til politiet på 114 og anmeld forholdet. Kontakt derefter dit forsikringsselskab. Politiet kan identificere modparten via nummerpladen, og dit forsikringsselskab kan rejse kravet mod modpartens forsikring. Du behøver ikke selv at kontakte modparten direkte.