Grøn ejerafgift

Grøn ejerafgift er den halvårlige afgift, du betaler for at have din bil registreret i Danmark, og den beregnes ud fra bilens brændstofforbrug. En benzinbil, der kører 20 km/l, betaler ca. 1.390 kr. om året, mens en dieselbil med samme forbrug betaler mere. Du kan finde din bils forbrugsdata ved at slå nummerpladen op.

Afgiften rammer alle personbilejere i Danmark, og den er en af de faste udgifter, du skal regne med, når du ejer bil. Sammen med forsikring, brændstof og vedligehold udgør grøn ejerafgift en betydelig del af de samlede ejeromkostninger. Og i 2026 er satserne ændret for flere biltyper, især elbiler og pluginhybriderne, som nu betaler markant mere end for bare et par år siden.

Den her guide gennemgår, hvad grøn ejerafgift er, hvordan den beregnes, hvad satserne er i 2026 for de forskellige brændstoftyper, og hvordan du finder ud af, hvad netop din bil koster. Vi ser også på forskellen mellem grøn ejerafgift og den gamle vægtafgift, elbilernes gradvise indfasning, og hvordan afgiften hænger sammen med bilens miljødata og euronorm.

Hvad er grøn ejerafgift?

Grøn ejerafgift er en periodisk afgift, som Motorstyrelsen opkræver af alle registrerede personbiler i Danmark. Afgiften blev indført for at belønne brændstoføkonomiske biler og straffe dem med højt forbrug. Jo flere kilometer din bil kører pr. liter brændstof, jo lavere afgift betaler du.

Selve beregningen tager udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, som er fastsat ved typegodkendelsen. For benzin- og dieselbiler måles det i km/l. For elbiler måles det i Wh/km (watt-timer pr. kilometer). Det tal finder du på registreringsattesten, i bilens tekniske data hos Motorregistret, eller via et nummerpladeopslag.

Afgiften opkræves to gange om året. Du modtager en opkrævning fra Motorstyrelsen, og betalingsfristen er typisk 8 dage efter opkrævningsdatoen. Betaler du ikke, risikerer du, at bilen bliver afmeldt fra Motorregistret. Det betyder i praksis, at bilen hverken kan forsikres eller bruges lovligt på vejene, og du skal betale et nyt registreringsgebyr for at få den på pladen igen.

Ordningen erstattede den gamle vægtafgift for biler registreret efter 1. juli 1997. Biler registreret før den dato betaler fortsat vægtafgift i stedet. Forskellen er central: vægtafgiften blev beregnet ud fra bilens totalvægt, mens grøn ejerafgift er baseret på forbruget. Det gør systemet mere målrettet mod miljøpåvirkning, fordi en tung bil med lavt forbrug betaler mindre end en let bil med højt forbrug.

Grøn ejerafgift er ikke det samme som registreringsafgiften. Registreringsafgiften betales én gang ved bilens første indregistrering i Danmark og er baseret på bilens pris. Grøn ejerafgift er en løbende årlig afgift. Du betaler begge dele, men på forskellige tidspunkter og efter forskellige beregningsmetoder.

Grøn ejerafgift vs. vægtafgift

Mange bilejere forveksler grøn ejerafgift og vægtafgift, men det er to forskellige ordninger. Hvilken ordning din bil falder ind under, afhænger udelukkende af, hvornår den blev registreret første gang i Danmark.

Vægtafgift (biler registreret før 1. juli 1997)

Vægtafgiften blev beregnet ud fra bilens totalvægt. Jo tungere bil, jo højere afgift. Systemet var simpelt, men tog ikke højde for, om bilen var brændstofeffektiv eller ej. En stor, tung bil med en sparsom motor betalte det samme som en stor, tung bil med et enormt forbrug. Det gav ingen incitament til at vælge brændstofbesparende teknologi.

Satserne for vægtafgift er fastfrosset og reguleres ikke længere aktivt. Bilerne under denne ordning bliver færre hvert år i takt med, at gamle biler skrottes. Men ejer du en veteranbil eller en klassiker fra før 1997, er det stadig vægtafgiften, du betaler. Beløbet varierer typisk fra 1.000 kr. til 5.000 kr. halvårligt, afhængigt af vægten.

Grøn ejerafgift (biler registreret efter 1. juli 1997)

For alle biler registreret efter skæringsdatoen gælder grøn ejerafgift. Her er brændstofforbruget det afgørende. En bil, der kører 25 km/l, betaler markant mindre end en, der kører 10 km/l. Det giver en direkte økonomisk fordel ved at vælge en brændstoføkonomisk bil og gør afgiften til et aktivt miljøpolitisk redskab.

Systemet har flere trin. Satserne stiger progressivt, så de mest brændstofslugende biler betaler uforholdsmæssigt mere. Det betyder, at forskellen mellem 15 km/l og 10 km/l er langt større i kroner og ører end forskellen mellem 25 km/l og 20 km/l. Den progressive skala er bevidst designet til at gøre det dyrt at køre i de mest ineffektive biler.

For biler, der kører på diesel, er satserne højere end for benzinbiler med samme km/l. Det skyldes, at diesel udleder mere CO2 pr. liter end benzin, og at dieselbiler historisk har haft højere NOx-udledning. Til gengæld kører dieselbiler typisk længere pr. liter, så den samlede afgift afhænger af den konkrete bils forbrug.

Satser for grøn ejerafgift i 2026

Satserne for grøn ejerafgift reguleres årligt af Skatteministeriet. Her er de gældende satser for 2026, opdelt efter brændstoftype. Beløbene er halvårlige, da afgiften opkræves to gange om året. For at finde dit årsbeløb skal du gange med to.

Benzinbiler

For benzinbiler beregnes grøn ejerafgift ud fra bilens brændstofforbrug målt i km/l. Jo lavere forbruget er (dvs. jo flere km pr. liter), jo lavere er afgiften.

De fleste moderne benzinbiler ligger i intervallet 14-22 km/l, afhængigt af motorstørrelse og vægt. En typisk familiebil som en VW Golf 1.5 TSI kører omkring 19 km/l ifølge typegodkendelsen og betaler dermed ca. 1.040 kr. om året. En ældre SUV med 12 km/l betaler 2.520 kr. Det er en forskel på næsten 1.500 kr. om året alene på afgiften.

Bemærk, at det officielle forbrug fra typegodkendelsen ofte afviger fra det reelle forbrug. De fleste bilister oplever et reelt forbrug, der er 15-25 % højere end det opgivne. Men afgiften beregnes altid ud fra det officielle tal, ikke dit faktiske forbrug. Så selvom du i virkeligheden kører 15 km/l, betaler du afgift baseret på de 19 km/l, som står i typegodkendelsen.

Dieselbiler

Dieselbiler betaler en højere grøn ejerafgift end benzinbiler ved samme km/l-niveau. Det udligningsbidrag, der er lagt oven på dieselafgiften, afspejler dieselens højere energiindhold pr. liter og den historisk lavere brændstofafgift på diesel sammenlignet med benzin.

Dieselbiler betaler også et udligningsafgiftstillæg oveni den grønne ejerafgift. Tillægget kompenserer for, at afgiften på diesel ved tankstationen historisk har været lavere end på benzin. Det halvårlige tillæg varierer fra ca. 50 kr. for de mest økonomiske dieselbiler til over 2.000 kr. for de mest brændstofslugende. Det samlede beløb, du betaler, er altså grøn ejerafgift plus udligningsafgift.

Dieselbiler med ældre euronormer (Euro 3, Euro 4) har typisk højere forbrug end nyere modeller og betaler derfor mere. En Euro 4-diesel fra 2006, der kører 14 km/l, betaler over 2.820 kr. om året alene i grøn ejerafgift, plus udligningsafgiften. Til sammenligning betaler en ny Euro 6d-diesel, der kører 22 km/l, under 1.000 kr. Forskellen er markant og gør det relevant at overveje, om en ældre dieselbil stadig er økonomisk fornuftig.

Elbiler

Elbiler var i mange år fritaget for grøn ejerafgift. Den tid er forbi. Fra 2022 betaler elbiler afgift baseret på deres energiforbrug målt i Wh/km (watt-timer pr. kilometer). Men beløbene indfases gradvist og når først det fulde niveau i 2027.

De fleste populære elbiler i Danmark har et forbrug mellem 130 og 180 Wh/km. En Tesla Model 3 ligger typisk omkring 145 Wh/km og betaler dermed ca. 1.240 kr. om året i 2026. En VW ID.4 med højere forbrug (ca. 175 Wh/km) betaler ca. 1.520 kr. Sammenlignet med en benzinbil er elbilernes ejerafgift stadig lavere, men gabet indsnævres år for år.

I 2027 bortfalder den gradvise indfasning, og elbiler betaler den fulde sats. Det betyder stigninger på 25-40 % i forhold til 2026-niveauet for de fleste elbiler. Planlægger du at købe en elbil, bør du medregne den fulde afgift fra 2027 i dit totalbudget, ikke kun de aktuelle satser.

Overvejer du at skifte til elbil, kan det være en god idé at sammenligne elbil forsikringer samtidig. Forsikringsudgiften og ejerafgiften tilsammen udgør størstedelen af de faste omkostninger ved elbil-ejerskab.

Pluginhybridbiler

Pluginhybridbiler befinder sig i en mellemposition. De har både en elmotor og en forbrændingsmotor, og afgiftsberegningen afhænger af, hvilken kategori bilen registreres under. Biler registreret som "opladningshybrid" betaler grøn ejerafgift baseret på brændstofforbruget for forbrændingsmotoren, altså det officielle km/l-tal.

Det er her, det kan blive forvirrende. Pluginhybridbilers officielle forbrug (målt efter WLTP-standarden) inkluderer ture på ren eldrift, som trækker gennemsnittet kraftigt ned. En pluginhybrid kan have et officielt forbrug på 50-70 km/l, fordi testcyklussen medregner de elektriske kilometer. Det giver en meget lav grøn ejerafgift, selvom bilen i praksis kører 12-15 km/l, når batteriet er tomt.

Politisk er der debat om, hvorvidt dette er rimeligt. Studier viser, at mange pluginhybrilejere sjældent oplader og i praksis kører det meste på benzin. Det betyder, at afgiftsfordelen ikke afspejler den reelle miljøpåvirkning. Der er derfor risiko for, at reglerne strammes i de kommende år, så pluginhybrider betaler mere i ejerafgift.

Sådan beregnes grøn ejerafgift

Beregningen af grøn ejerafgift bygger på bilens officielle brændstofforbrug fra typegodkendelsen. Det er det tal, producenten har opnået ved den standardiserede test, som alle nye biler gennemgår, før de kan sælges i EU.

Benzin- og dieselbiler (km/l)

For biler med forbrændingsmotor er brændstofforbruget angivet i km/l (kilometer pr. liter). Tallet står på registreringsattesten under punkt 22 og kan også ses ved et nummerpladeopslag. Motorstyrelsen slår ganske enkelt forbruget op og finder den tilhørende sats i tabellen.

Siden 2019 er alle nye biler testet efter WLTP-standarden (Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure), som erstattede den ældre NEDC-test. WLTP er mere realistisk og giver typisk et 10-20 % højere forbrug end den gamle test. Det betyder, at to ens biler kan have forskellige officielle forbrug, alene fordi de er testet efter forskellige standarder. Og det påvirker afgiften direkte.

Har du en bil testet efter NEDC (typisk biler registreret før 2019), kan det officielle forbrug se bedre ud end virkeligheden. Har du en bil testet efter WLTP, er det officielle tal tættere på det reelle forbrug, men afgiften kan være højere end forventet, fordi satsen følger det højere WLTP-tal.

Beregningen er trinvis. Det er ikke en lineær skala, men en tabel med faste intervaller. Kører din benzinbil 16,1 km/l, betaler du 700 kr. halvårligt. Kører den 16,0 km/l, rykker du ned i næste trin og betaler 920 kr. halvårligt. Den ene decimal kan altså koste dig 440 kr. om året. Derfor er det værd at kende det præcise forbrug, når du køber bil.

Elbiler (Wh/km)

For elbiler bruges en anden måleenhed: Wh/km (watt-timer pr. kilometer). Tallet angiver, hvor meget elektrisk energi bilen bruger pr. kørt kilometer. Et lavt Wh/km-tal betyder en energieffektiv elbil, der kører længere pr. opladning. En Tesla Model 3 Standard Range ligger typisk på 140-150 Wh/km, mens en større model som Tesla Model X kan ligge over 200 Wh/km.

Afgiftssatserne for elbiler er bygget op efter samme trin-princip som for benzin- og dieselbiler, men med Wh/km-intervaller. I praksis betaler de mest energieffektive elbiler under 1.000 kr. om året, mens de største og tungeste elbiler betaler over 2.000 kr.

Elbilernes ejerafgift indfases over en årrække. I 2022 startede den på et lavt niveau, og den stiger hvert år frem mod 2027, hvor den fulde sats gælder. Formålet er at sikre en blød overgang, så elbilsejere ikke rammes af et pludseligt hop i de faste udgifter. Men det betyder også, at den elbil, du køber i dag, bliver dyrere at eje om et par år, rent afgiftsmæssigt.

Indfasning af elbil ejerafgift 2022-2027

Elbilernes gradvise overgang til fuld grøn ejerafgift er et af de mest debatterede emner i dansk bilpolitik. Her er en oversigt over indfasningstrinnene.

Tabellen viser, at en elbil med et forbrug på 150 Wh/km går fra ca. 500 kr. om året i 2022 til ca. 1.240 kr. i 2027. Det er en stigning på næsten 150 %. For den enkelte elbilejer betyder det en årlig merudgift, der gradvist nærmer sig niveauet for en økonomisk benzinbil.

Stigningen er politisk begrundet i et ønske om afgiftsneutralitet. Argumentet er, at elbiler bruger vejnettet på lige fod med andre biler og derfor bør bidrage ligeligt til statskassen. Modargumentet er, at højere afgifter bremser overgangen til elbiler og underminerer klimamålene. Uanset holdning er retningen klar: elbiler bliver dyrere at eje, og den afgiftsmæssige fordel forsvinder gradvist.

Det er værd at sammenligne den samlede omkostning ved ejerskab. Selvom ejerafgiften stiger, er elbilernes brændstofudgift (el) stadig markant lavere end benzin og diesel. En typisk elbil bruger 15-20 kr. pr. 100 km hjemmeladet, mod 70-100 kr. for en benzinbil. Over 15.000 km om året sparer du stadig flere tusind kroner i brændstof, selvom ejerafgiften stiger.

Dieselbilernes stigende afgift

Dieselbiler har de seneste år oplevet stigende afgifter, og tendensen fortsætter i 2026. Udover den grønne ejerafgift betaler dieselbiler et udligningsafgiftstillæg, som kompenserer for den lavere punktafgift på diesel sammenlignet med benzin. Det samlede beløb for en ældre dieselbil kan være 5.000-10.000 kr. om året.

Politisk er diesel kommet under pres. Dieselgate-skandalen i 2015 afslørede, at flere bilproducenter systematisk havde snydt med emissionstest, og det skabte en politisk vilje til at gøre diesel dyrere. Kombineret med skærpede miljøzoner og stigende afgifter er antallet af nyregistrerede dieselbiler i Danmark faldet kraftigt. I 2026 udgør diesel under 5 % af nysalget.

Ejer du en ældre diesel, kan det være værd at lave et regnestykke. Kombinationen af høj ejerafgift, udligningsafgift, stigende brændstofpriser og potentielt lavere genbrugsværdi kan betyde, at det økonomisk giver mening at skifte. Især dieselbiler med Euro 4 og Euro 5 har høje afgifter og kan snart blive ramt af yderligere restriktioner i form af skærpede miljøzoner.

Du kan tjekke din bils euronorm via nummerpladeopslag for at se, hvilken emissionsklasse din dieselbil tilhører. Det giver dig et bedre grundlag for at vurdere de fremtidige omkostninger.

Sådan finder du din bils grønne ejerafgift

Der er flere måder at finde ud af, hvad din bil koster i grøn ejerafgift. Her er de mest anvendte metoder.

Nummerpladeopslag

Det hurtigste er at lave et nummerpladeopslag. Indtast din nummerplade, og du får bilens tekniske data, herunder brændstofforbrug i km/l eller Wh/km. Med det tal kan du slå op i satstabellen ovenfor og se dit beløb. Det tager under et minut og kræver ingen login.

Motorregistret (motorregister.skat.dk)

Motorstyrelens hjemmeside giver dig den præcise afgift. Log ind med MitID, og du kan se den aktuelle opkrævning for din bil, herunder både grøn ejerafgift og eventuel udligningsafgift. Her kan du også se betalingshistorik og kommende opkrævningsdatoer.

Registreringsattesten

Bilens registreringsattest (del I) indeholder forbrugsdata under punkt 22. Hvis du har attesten liggende, kan du aflæse forbruget direkte og bruge det til at finde din sats. Registreringsattesten er det officielle dokument, og tallene der er identiske med dem i Motorregistret.

Opkrævningen fra Motorstyrelsen

To gange om året modtager du en opkrævning fra Motorstyrelsen med det præcise beløb. Opkrævningen specificerer grøn ejerafgift og eventuel udligningsafgift separat. Den sendes enten med Digital Post via e-Boks eller som fysisk brev, afhængigt af dine indstillinger.

Beregn din grønne ejerafgift: eksempler

For at gøre det konkret, her er ejerafgiften for nogle af de mest populære biler i Danmark i 2026.

Eksemplerne viser tydeligt, at brændstoftype og forbrug har enorm betydning. En Toyota Yaris Hybrid med 23,8 km/l betaler kun 660 kr. om året, mens en VW Tiguan diesel kan lande på over 3.000 kr., når udligningsafgiften regnes med. Elbilerne ligger i midterfeltet, men stiger de kommende år.

Når du overvejer bilkøb, er ejerafgiften et vigtigt tal at medregne. Et billigere køb kan hurtigt blive dyrt i drift, hvis ejerafgiften er høj. Over en ejerskabsperiode på fem år kan forskellen mellem en bil med 660 kr. og en med 3.000 kr. i årlig afgift betyde 11.700 kr. i ekstra omkostninger alene på ejerafgiften.

Betalingsordning og frister

Grøn ejerafgift opkræves halvårligt. Du modtager en opkrævning fra Motorstyrelsen forud for betalingsperioden. Opkrævningen angiver det præcise beløb og betalingsfristen, som normalt er 8 dage efter opkrævningsdatoen.

Du kan betale via netbank, betalingsservice (tilmelding via din bank) eller mobilbank. Mange bilister tilmelder afgiften til betalingsservice, så betalingen sker automatisk, og der ikke opstår risiko for at glemme den. Tilmelding til betalingsservice er gratis og kan ske via din netbank.

Betaler du for sent, tillægges et gebyr. Og betaler du slet ikke, kan det ende med, at bilen bliver afmeldt fra Motorregistret. En afmeldt bil kan ikke forsikres og må ikke køre på offentlig vej. For at genregistrere skal du betale den skyldige afgift plus eventuelle gebyrer og et nyt registreringsgebyr. Det kan hurtigt løbe op i flere tusind kroner, så det kan virkelig betale sig at holde styr på betalingerne.

Ved ejerskifte følger afgiften bilen, ikke ejeren. Køber du en brugt bil, overtager du betalingsforpligtelsen fra overtagelsestidspunktet. Sælger du, stopper din betalingsforpligtelse, når omregistreringen er gennemført. Det er derfor vigtigt at sikre, at omregistreringen sker rettidigt, så du ikke ender med at betale afgift for en bil, du ikke længere ejer. Brug et nummerpladeopslag til at verificere registreringsoplysningerne.

Grøn ejerafgift og bilens miljødata

Grøn ejerafgift hænger tæt sammen med bilens øvrige miljødata. Forbruget, der danner grundlag for afgiften, er bestemt af motorteknologien, vægt, aerodynamik og en lang række andre faktorer, som alle fremgår af bilens tekniske specifikationer.

Sammenhæng med euronorm

Bilens euronorm siger noget om, hvor meget den forurener i form af NOx, partikler og andre skadelige stoffer. Men euronormen er ikke direkte koblet til grøn ejerafgift. Afgiften er baseret på brændstofforbrug, ikke emissioner. Dog er der en indirekte sammenhæng: nyere biler med højere euronorm (Euro 6d, Euro 6e) har typisk også lavere forbrug takket være bedre motorteknologi. Og lavere forbrug giver lavere ejerafgift.

For dieselbiler er sammenhængen mere tydelig. Euro 3- og Euro 4-dieselbiler fra 2000-2010 har generelt højere forbrug og betaler derfor mere i ejerafgift end moderne Euro 6d-modeller. Kombineret med de potentielle miljøzonerestriktioner for ældre dieselbiler i europæiske byer er der et klart økonomisk argument for at opgradere til en nyere model.

CO2-udledning og forbrug

Brændstofforbruget hænger direkte sammen med CO2-udledningen. Én liter benzin producerer ca. 2,3 kg CO2 ved forbrænding. Én liter diesel producerer ca. 2,6 kg CO2. Kører din benzinbil 20 km/l, udleder den altså ca. 115 g CO2/km. Kører den 12 km/l, er udledningen ca. 192 g CO2/km.

Den grønne ejerafgift fungerer dermed indirekte som en CO2-afgift. Biler med lavt forbrug udleder mindre CO2 og betaler mindre afgift. Det er hele pointen med at basere afgiften på forbruget frem for vægten. Politisk er systemet designet til at tilskynde bilkøbere til at vælge brændstoføkonomiske modeller, som belaster klimaet mindre.

Bilens tekniske data ved opslag

Når du laver et nummerpladeopslag, får du adgang til alle de tekniske data, der er relevante for ejerafgiften. Du kan se brændstoftype, forbrug i km/l eller Wh/km, motorstørrelse, effekt, vægt og euronorm. De data giver dig et komplet billede af bilens miljøprofil og gør det nemt at beregne afgiften.

For den, der overvejer at købe brugt bil, er disse data guld værd. Du kan på forhånd beregne, hvad bilen vil koste i faste afgifter og sammenligne med andre modeller. En synshistorik kan også afsløre, om bilen har haft problemer med emissioner ved syn, hvilket kan indikere motorproblemer, der driver forbruget op.

Skattereform og fremtidige ændringer

Den grønne ejerafgift er et politisk redskab, og satserne justeres løbende som led i bredere skattereformer og grønne omstillingspakker. De seneste års største ændring er indfasningen af ejerafgift for elbiler, men der er flere potentielle ændringer i horisonten.

Kilometerbaseret afgift

En af de mest diskuterede reformer er en overgang til kilometerbaseret afgift, hvor du betaler pr. kørt kilometer i stedet for et fast halvårligt beløb. Argumentet er, at de nuværende afgifter ikke afspejler det faktiske brug af vejnettet. En bil, der kører 30.000 km om året, slider mere på vejene end en, der kører 5.000 km, men de betaler samme ejerafgift.

En kilometerbaseret afgift vil kræve teknisk infrastruktur til at registrere kørte kilometer, enten via GPS, OBD-udlæsning eller årlige kilometerstandsaflæsninger. Politisk er der modstand mod GPS-baserede løsninger af privatlivshensyn, men løsninger baseret på kilometerstandsregistrering ved syn er mere realistisk. Ingen konkret lovgivning er vedtaget endnu, men emnet er på den politiske dagsorden.

Yderligere stigning for fossile biler

Med Danmarks mål om 70 % CO2-reduktion i 2030 er det sandsynligt, at afgifterne på fossile biler stiger yderligere i de kommende år. Både registreringsafgiften og grøn ejerafgift kan bruges som politiske håndtag til at gøre det dyrere at køre benzin og diesel og dermed accelerere overgangen til elbiler.

For bilister, der overvejer nybilskøb, er det et argument for at tænke langsigtet. En benzinbil, der er billig i afgift i dag, kan blive dyrere om tre til fem år, hvis satserne hæves. Omvendt vil elbilernes samlede økonomi forbedres relativt, efterhånden som fossile afgifter stiger og elbilernes egne afgifter stabiliseres efter 2027.

EU-regulering

EU's krav om nul-emission fra nye personbiler i 2035 vil på sigt gøre spørgsmålet om ejerafgift for fossile biler irrelevant. Når der ikke sælges nye benzin- og dieselbiler længere, vil bestanden gradvist skifte til elbiler, og afgiftssystemet skal tilpasses. Det er dog en lang horisont, og eksisterende fossile biler vil stadig være på vejene i årtier efter 2035.

Tips til at spare på grøn ejerafgift

Du kan ikke ændre din eksisterende bils afgift, da den er bundet til det officielle forbrug. Men du kan tage afgiften med i betragtning, når du vælger din næste bil, og der er et par ting, du kan overveje.

• Vælg brændstoføkonomisk - Forskellen mellem 14 og 20 km/l er over 1.000 kr. om året i ejerafgift. Over fem år er det 5.000 kr.
• Overvej hybrid - Selvkørende hybridbiler (uden stik) har ofte lavere forbrug end rene benzinbiler og dermed lavere afgift. En Toyota Yaris Hybrid kører over 23 km/l og betaler kun 660 kr. om året.
• Elbil er stadig billigst i afgift - Trods indfasningen betaler elbiler mindre i ejerafgift end de fleste benzin- og dieselbiler. Kombineret med lavere brændstofudgifter er totaløkonomien ofte bedre.
• Tjek forbruget før køb - Brug et nummerpladeopslag til at se den præcise km/l-værdi på en brugt bil, du overvejer. Det tager to minutter og kan spare dig tusindvis af kroner over ejerskabsperioden.
• Husk udligningsafgiften på diesel - Når du sammenligner benzin og diesel, skal du huske at medregne dieselens udligningsafgift, som kan gøre den samlede afgift markant højere end forventet.

Tænk også på bilforsikringen, når du regner på de samlede faste udgifter. En bil med lav ejerafgift kan sagtens have en høj forsikringspræmie, og omvendt. Det er totaløkonomien, der tæller, ikke de enkelte poster isoleret.

Ofte stillede spørgsmål om grøn ejerafgift

Hvor meget betaler man i grøn ejerafgift?

Beløbet afhænger af bilens brændstofforbrug. For benzinbiler spænder den årlige afgift fra ca. 660 kr. for de mest økonomiske modeller (over 20 km/l) til over 8.700 kr. for de mest brændstofslugende (under 6,1 km/l). Dieselbiler betaler generelt mere pr. km/l-trin, og dertil kommer udligningsafgiften. Elbiler betaler fra ca. 500 kr. til 2.200 kr. om året afhængigt af Wh/km-forbruget, men beløbet er reduceret i 2026, da den fulde sats først gælder fra 2027.

Hvad koster min bil i grøn ejerafgift i 2026?

Du kan finde det præcise beløb ved at slå din bils nummerplade op og aflæse forbruget i km/l eller Wh/km. Derefter finder du satsen i tabellerne ovenfor. Alternativt kan du logge ind på Motorregistret (motorregister.skat.dk) med MitID og se den aktuelle opkrævning. Opkrævningen fra Motorstyrelsen, som du modtager halvårligt, angiver også det præcise beløb.

Hvor kan jeg se min grønne ejerafgift?

Der er fire hovedkilder: 1) Et nummerpladeopslag viser bilens forbrug, som du kan bruge til at slå satsen op. 2) Motorregistret (motorregister.skat.dk) viser den præcise afgift efter login med MitID. 3) Registreringsattesten indeholder forbrugsdata. 4) Den halvårlige opkrævning fra Motorstyrelsen angiver det nøjagtige beløb.

Er vægtafgift og ejerafgift det samme?

Nej. Vægtafgift beregnes ud fra bilens totalvægt og gælder kun biler registreret første gang i Danmark før 1. juli 1997. Grøn ejerafgift beregnes ud fra bilens brændstofforbrug (km/l eller Wh/km) og gælder biler registreret efter denne dato. Begge opkræves halvårligt, men beregningsgrundlaget er fundamentalt forskelligt. Du betaler kun den ene type, afhængigt af bilens registreringsdato.

Skal elbiler betale grøn ejerafgift?

Ja. Siden 2022 betaler elbiler grøn ejerafgift baseret på energiforbruget i Wh/km. Afgiften indfases gradvist og når det fulde niveau i 2027. I 2026 betaler en typisk elbil med et forbrug på 150 Wh/km ca. 1.050 kr. om året. Det er stadig lavere end de fleste benzin- og dieselbiler, men gabet bliver mindre år for år.

Hvornår opkræves grøn ejerafgift?

Afgiften opkræves to gange om året af Motorstyrelsen. Du modtager en opkrævning forud for betalingsperioden, og betalingsfristen er normalt 8 dage efter opkrævningsdatoen. Tilmelder du betalingsservice via din netbank, trækkes beløbet automatisk. Manglende betaling kan medføre afmelding af bilen fra Motorregistret.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler grøn ejerafgift?

Betaler du ikke inden fristen, tillægges et rykkergebyr. Fortsætter du med ikke at betale, kan Motorstyrelsen afmelde din bil fra registrering. En afmeldt bil må ikke køre på offentlig vej og kan ikke forsikres. For at genregistrere skal du betale den skyldige afgift, eventuelle gebyrer og et nyt registreringsgebyr. Det er derfor altid billigere at betale til tiden.

Kan jeg få nedsat grøn ejerafgift?

Der er ingen almindelig nedsættelsesordning for grøn ejerafgift. Afgiften følger det officielle forbrug, som er fastsat ved typegodkendelsen, og kan ikke ændres. Den eneste undtagelse er, hvis bilens forbrug er fejlregistreret, hvilket er yderst sjældent. Du kan dog vælge en bil med lavere forbrug ved næste bilkøb for at opnå en lavere afgift fremover.

Sammenhæng mellem ejerafgift og de samlede biludgifter

Grøn ejerafgift er kun én del af det samlede billede. For at forstå, hvad din bil reelt koster at eje, skal du også medregne forsikring, brændstof, vedligehold, dæk og eventuelle lån eller leasingydelser. Her er et eksempel på, hvordan ejerafgiften passer ind i et typisk årsbudget for en mellemklassebil.

Tabellen illustrerer, at selvom elbilens forsikring og dæk er dyrere, opvejes det af lavere brændstofudgifter og vedligehold. Grøn ejerafgift udgør en relativt lille del af de samlede omkostninger, men den er synlig og fast, hvilket gør den til et letforståeligt sammenligningspunkt mellem biltyper.

For bilister, der kører mange kilometer om året, bliver brændstof den dominerende omkostning, og her har elbiler en klar fordel. For bilister med lavt kørselsforbrug fylder de faste udgifter (forsikring, ejerafgift) mere relativt, og forskellen mellem elbil og benzin indsnævres.

Uanset biltype kan du spare penge ved at tjekke din bilforsikring og sammenligne priser. Forsikringen er for de fleste den største enkeltstående faste udgift, og prisforskellen mellem selskaberne kan være flere tusind kroner om året for præcis samme bil.

Konklusion

Grøn ejerafgift er en fast del af det at eje bil i Danmark. Den rammer alle biler registreret efter 1. juli 1997 og beregnes ud fra brændstofforbruget. Benzinbiler betaler efter km/l, dieselbiler betaler det samme plus en udligningsafgift, og elbiler betaler efter Wh/km med en gradvis indfasning frem mod 2027.

I 2026 betaler en gennemsnitlig benzinbil mellem 1.000 og 2.500 kr. om året, en dieselbil mellem 1.500 og 4.000 kr. (med udligning), og en elbil mellem 500 og 1.500 kr. Satserne er progressive: jo højere forbrug, jo mere betaler du. Og tendensen er klar: fossile biler bliver dyrere at eje, mens elbilernes afgiftsmæssige fordele gradvist forsvinder.

Det vigtigste råd er at kende din bils forbrug, før du køber. Et nummerpladeopslag giver dig alle de tekniske data på sekunder, og med dem i hånden kan du beregne den årlige afgift og sammenligne med alternative modeller. Kombinerer du det med en sammenligning af bilforsikringspriser, har du et solidt grundlag for at vurdere de samlede ejeromkostninger og tage en velinformeret beslutning.